Vil du sejle torsdagssejlads som skipper eller gast ?


Opstart af aftenkapsejlads torsdag den 4. maj

Torsdag den 4. maj starter vi aftenkapsejlads for alle bådtyper, som har lyst til at prøve kræfter med kapsejlads.

Kapsejlads hvor alle kan være med!

Uanset om du er rutineret kapsejler eller helt ny, er du velkommen til at deltage. Vi sejler “Omvendt respit”, så de mindste både starter først, og først over stregen er vinder på dagen. Er du ikke helt tryg ved at starte sammen med de andre, har vi arrangeret en “førstart” så du kan komme ud på banen inden den første “rigtige” start torsdag kl. 18.30. Banen vælges på dagen, banekort og startlister kan fås i klubhuset før start.

Vi matcher gerne skippere med gaster

Har du båden, men mangler gasterne – eller omvendt, har du lyst til at komme med ud og sejle, men mangler en båd at sejle på – så kontakt Knud Erik Feldt, som vil være behjælpelig med at koble gaster og både.

Torsdagssejladser del af HSH Cup 2023

Torsdagssejladserne indgår i HSH-Cup 2023, hvor bedste båd i de lokale sejladser (forår/efterår torsdag, Endelave Rundt og Trekost 2-star) kåres som HSH Bymester 2023.

Tilmelding

Tilmelding på knuderikfeldt47@gmail.com eller 2894 8393 eller i klubhuset på torsdag mellem 17 og 17.30.

Har du spørgsmål til kapsejlads i Horsens Sejlklub generelt, er du også velkommen til at tage kontakt til Knud Erik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os