Skal du med til pigesejlads?
Kom og oplev sejlsport for kvinder.
Onsdag aften i maj-juni og igen i august-september afholder pigesejlerne i Horsens Sejlklub aftenkapsejlads.
Vi vil gerne invitere dig – uanset om du er ny eller øvet – til at komme med ud på fjorden.
Vi mødes ved klubhuset kl. 17.30 til skippermøde, hvor du som gast vil blive tilbudt at komme med på en af bådene med en erfaren skipper.
Starten går kl. 18.30 og vi sejler ca. 2 timer. Efter sejladsen mødes vi i klubbens lokale i restaurationen, hvor vi kort gennemgår resultater og evt. regelsæt men mest af alt hygger vi os sammen.
Man kan bestille en sejler-ret og drikkevarer. Vigtigst af alt, kan du indgå i et dejligt fællesskab med de andre sejlere.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ulla Nielsby på 72691248 efter kl. 16.30 eller sende en mail til ulla.nielsby@hotmail.dk