Fra den 15. maj 2017 vil kopier af dette kort over placeringerne kunne hentes i klubhuset og på havnekontoret.
Ankerbøjer
Horsens Bådeklub, Horsens Sejlklub og Horsens Motorbåd Klub udlægger og vedligeholder 19 ankerbøjer på og lige uden for Horsens Fjord. Det er en del af samarbejdet mellem Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere.
Bøjerne lægges ud om foråret og bjerges om efteråret. De kan frit benyttes af alle Horsens sejlere og af andre sejlere, der er medlem af Dansk Sejlunion og/eller Danske Tursejlere.
Det er gratis at lægge sig ved bøjerne. Men det er på eget ansvar og hver bøje kan holde en tonnage på max. 15 ton.
Herudover udlægges der en række markeringsbøjer, så man sikkert kan sejle nord om Hjarnø.