Sommerhilsen fra bestyrelsen


Det har end til nu været en dejlig sejlersæson, med masser og sol og for det meste vind på Horsens Fjord. På de seneste dog for meget blæsende, men mon ikke det bliver bedre her sidst på ugen.

Bestyrelsen var samlet i sidste uge, til sidste møde inden sommerferien, og hermed en kort opdatering på, hvad vi fokuserer på.

Først og fremmest er vi optaget af at styrke klubbens aktiviteter på vandet, så flere kommer ud og sejle mere, men vi har også fokus på sociale aktiviteter på land for dem som ikke sejler så meget.

Ungdom

10 optimistsejlere udtaget til internationale mesterskaber er vist det største antal nogensinde, så vores satsning på det område er absolut lykkedes.

Der er også fortsat rigtig god tilgang af nye unge sejlere.

Årets Borre Knob lejr er vel overstået, og der var som sædvanlig en rigtig god stemning. Tak til de engagerede forældre og tak til Familien Schur for lån af faciliteter.

Bestyrelsen er også meget fokuseret på, at de unge fortsætter og bliver ’sejlere for livet’. Altså skal vi både have gode tilbud til dem som vil fortsætte kapsejladskarrieren, men samtidig også skabe et attraktivt miljø for dem, som er mere til at sejle tur sammen med andre.

J70

J70 bådene sejler fortsat mandag-torsdag om aftenen til race og kapsejladsskole, ungdomsskolen bruger dem en del om eftermiddagen. Den 9.6. var 12 hold samlet til årets Business Cup. Alt i alt har J70 projektet vist sig at være økonomisk bæredygtigt og en vigtig brik i vores sejladsaktiviteter.

Måske er det tid til at supplere med et par nye både, hvis vi kan finde et par bådsponsorer.

Flere til torsdagssejlads

Der er godt 20 både som sejler torsdagssejlads. Det er fint, men der er plads til flere. Så her skal vi have hjulpet flere skippere på vandet, og gerne matchet dem med gaster fra sejlerskolen og måske ungdomsafdelingen. Mere om det senere.

Husk også at reservere tid til årets Endelave Rundt og 3-kost Two Star

Tur- og aktivitetsudvalget

Pinseturen gik til Brejning. Nu forberedes årets store tur, nemlig Høstturen til Endelave. Mere info følger snarest.

Aktiviteter på land

Vi er beviste om, at klubbens også skal have et bredt aktivitetsprogram for dem, som måske ikke kommer så meget på vandet. Her er udvalget godt i gang med at finde godt aktiviteter til vintersæsonen. Forslag til aktiviteter og foredrag modtages gerne.

Matroserne

Matroserne har stået for maling af klubhuset og næste projekt bliver renovering af syd gavlen på Mongo.

 

Sommerudflugten gik til Lillebælt værftet i Middelfart, med efterfølgende sejltur på Lillebælt og besøg på en af flådens patruljebåde. Altid god stemning og et godt sammenhold blandt Matroserne.

 

Horsens Marina

De nye broer, og flere tyverier er en stor udfordring for alle i Horsens Marina. Udbedring af fejlene på broerne er på vej.

Vi har uden helt forsøgt at få Kommunen til at TV overvåge Marinaen. Det er fortsat op til den enkelte bådejer at finde en løsning, for at undgå tyverier.

Forpagtning af Pynten

Vi er desværre ude at søge en ny forpagter til vores klubhus og Restaurant Pynten.

EDC Erhvervs Centret er på opgaven, og der er allerede nu flere interesserede.

Vi er meget opmærksomme på, at vi skal sikre en ny forpagter gode muligheder for at drive en god forretning, samtidig med, at der skal være plads Horsens Sejlklubs medlemmer.

Økonomi

Medlemstallet er stabilt og vores aktiviteter i OnBoard bidrager godt til, at Horsens Sejlklub har en god økonomi. Vores materiel er blevet godt vedligeholdt, så nu vi begyndt at overveje, om vi skal investere i nye både, så vi kan hjælpe flere sejlere på vandet.

Frihavnsmærker

Beklager at der har været leveringsproblemer, men fra torsdag bør der igen være mærker til afhentning på Havnekontoret.

Håber dette gav et indblik i, at vi har gang i rigtig meget til gavn for det gode klubliv.

God sommer

PBV

Peter Bjerremand Jensen

Formand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os