Matroserne – Verner – har gjort det igen!


Stor renovering af Mongo

I forsommeren malede matroserne klubhuset og sparede derved klubben for et betragteligt beløb og så havde de det samtidig fornøjeligt.

I sensommeren tog man så fat på at renovere syd gavlen på MONGO, der var meget medtaget. Igen med Verner som koordinator, der sørgede for materialer og værktøj var til stede, når det skulle bruges. Verner lejede en lift, som var uundværlig i arbejdet. Kaj O. var gennem hele forløbet Verners trofaste hjælper, ad hoc suppleret med flere fra matrosholdet.

Stor tak til de to for en kæmpe indsats og til de mange andre, der på skift har givet en hånd med.

Der var enighed om ikke at bevare det store trekantede vindue og i stedet isætte 2 standart rektangulære vinduer. Beklædningspladerne krævede udskiftning. Isoleringen, vindpap og dampspærre blev gået efter og så blev selvfølgelig malet.

Det har været en stor mundfuld. Hver anden tirsdag formiddag, som er matrosernes fast mødetid, går ikke til så stort et projekt. I perioder var det hver dag fra 9 til langt hen på eftermiddagen.

På førstesal blev forskelligt omrokeringsarbejde udført samtidigt, med det formål at skaffe bedre plads til at tørre J 70 sejlene.

Straks da de første medtagne beklædningsplader blev taget ned på syd gavlen, kunne man se at rotterne havde været på besøg. Der var slæbt slik ind i vægen og slikpapiret efterladt.

Et lille hjertesuk. Efterlad ALDRIG nogen form formadvarer frit tilgængelig i MONGO og sejlerstuen.

Sørg for at tømme skraldespanden, når stedet forlades. Man skal ikke invitere rotterne!

Et par opgaver står tilbage for matroserne inden vinter. Stolene på terrassen skal sættes ind og inden skal de vaskes og sprayes mod alger. Parasollerne skal ind, men først skal der laves en reol til dem under plinten.

To do listen er lang, men en udflugt og en julefrokost bliver der også plads til inden årsskiftet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os