Kapsejlads i efteråret
Kapsejlads i efteråret
Kære alle,
Som tidligere annonceret er der masser af muligheder for at sejle kapsejlads i Horsens Sejlklub, også her i efteråret. Hermed en kort opsummering:
Torsdagssejladser
opstarter den 14. august og kører hver torsdag frem til 25. september. Både er deltog i foråret er automatisk tilmeldt efterårsserien, nye både kan tilmelde sig på foreninglet eller ved at kontakte Knud Erik Feldt på knuderikfeldt47@gmail.com / 2894 8393. Bemærk at klubbens J/70´ere i efteråret er ”frigjort” til torsdagssejlads – hvis du har lyst til at deltage på et hold eller stille med eget hold, kan du kontakte Morten Fjerbæk på fjerbaek@gmail.com eller 40461718.
Endelave Rundt
er vores traditionsrige distancesejlads rundt om Endelave. I år afvikles sejladsen lørdag den 23. august med start i Horsens og målgang i Snaptun. Sejladsen afvikles i samarbejde med Juelsminde Sejlklub, så der samtidig startes ud for havnen i Juelsminde. Tilmelding er åben på manage2sail.dk.
Trekost 2-star
er en sjov distancesejlads for 2-mandsbesætninger med start og mål ud for sejlklubben. Sejladsen afvikles søndag den 21. september og tilmelding er åben på manage2sail.dk.
Bymesterskaber for kølbåde
afvikles den 4. oktober. Mere info herom følger senere, men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen. Det samme skal du gøre, hvis du vil med til J/70 Nytårsrace, der afvikles den 30. december.
Vi sejler i øvrigt også om HSH-cup´en som vindes af den båd/besætning, som klarer sig bedst i de lokale sejladser hen over året – se mere herom på hjemmesiden.
Vel mødt på ”Verdens Bedste Legeplads” til efteråret.
Mvh.
Bjarke Svare – formand for kapsejladsudvalget (kapsejlads@horsens-sejlklub.dk)
og
Bh. Pigesejlerne ⛵️😀


















