Fyn Cup beretning fra ‘Lamborghini Rumba’

Fyn Cup 2025 med Brian Foged (HSH), Morten Arndal (HSH) og Martin Dyxenburg (Kalundborg Sejlklub) – i båden ”Lamborghini Rumba”, en Smaragd fra 1984.

Vi sejler fra Horsens til Bogense torsdag aften ret sent. Vejrudsigten for fredagen bliver analyseret og vi får tjekket om vores liner til reb i storsejlet egentlig er lange nok – måske vil vi få brug for at rebe den gamle dame for første gang. DMI lover for fredagen op til 26 m/s i et lille område både nord for og syd for Bogense, så det kan jo ramme os under sejladsen!

Lørdag morgen får vi styr på det sidste – indkøb, kaffebrygning, bådklargøring og vi når lige lidt moleræs – det er sjovt at følge udviklingen i de nye moderne både – vi er enige om, at vi nu mest er til de ældre klassiske både. Det fører til en snak om meningen med det hele – vi er enige om, at vi skal have tid til at hygge os, sludre og drikke kaffe på turen rundt – noget vi normalt har det svært med at prioritere.

Klokken 11.45 går vores start. Vi lægger ud med at krydse ned mod Lillebælt. I modsætning til så mange andre elsker vi at krydse for her går vores båd bedst i sammenligningen med andre både. Vi sejler fra alt og alle i vores start og ligger ved udgangen af Lillebælt sammen med enkelte både fra tur-løbet, som er startet 30 minutter før os. Det er tid til en sandwich og den første kop kaffe.

Kursen sættes mod Bågø. Vinden er en anelse spidsere end halvvind og vi kan ikke bære spiler. Efter Bågø falder vi lidt af med kurs mod Helnæs. Turens værste stræk. Vi kan godt bære spiler, men inden vi når at sætte den rammes vi af et vindstød der gør, at vi er glade for, at vi ikke har spileren oppe, for så ville den være blæst ud eller revnet i en spilerkæntring. Vinden aftager lidt – op med spileren – og inden vi når det rammes vi af et nyt vindpust og igen er vi glade for, at vi ikke havde spileren oppe. Sådan fortsætter det lidt – skal vi sætte den eller skal vi ikke? En gang for alle beslutter vi os for ikke at sætte den før vi når Helnæs fyr, hvor vi skal falde yderligere og derfor bedre kan bære den. I mellemtiden ser vi bagude en blå genakker og vi ved godt, at det er Søren og co. i Melges 20. Vi er ikke i løb med dem, men det her handler også om overalt placering! De kommer ikke bare stærkt, de kommer RIGTIGT stærkt!

De overhaler os og vi kan ikke gøre så meget andet end at hilse, kippe med hatten og se dem sejle fra os. Lidt misundelige fordi det ser virkelig godt ud med sådan en Melges, der bare kommer planende. Omvendt, som Søren råber til os ”det er fand… vådt det her!”, har vi mulighed for at trøste os med endnu en kop kaffe.

 ”Hej drenge – og farvel igen” – Søren og co. overhaler os!

Omkring Helnæs sætter vi spileren og på vej ind mod Svendborg Sund nyder vi synet af de hurtigste både, der kommer planende med deres genakker og lidt efter kommer Buksesnedkeren, der efterhånden ligner en racer fra det forrige århundrede – men det er det jo for resten også!

Ind gennem Svendborg Sund har vi nerver på. Vinden er aftaget inde i sundet og strømmen er imod. Heldigvis er vi ret alene og har kun både fra turløbet, der er med til at bestemme hvilken vej vi kan sejle. Vi kommer igennem med spiler hele vejen og er lettede da vi i tusmørket sætter kurs mod Thurø rev i 3-4 m/s. Resten af turen bør blive reel og det er tid til endnu en kop kaffe – nu med chokolade til!

Lamborghini Rumba går i Svenborg Sund gennem læen på en Bavaria 44 fra turløbet. Vind 0-4 m/s.

Efter Thurø ræv sætter vi med vinden i vest-nordvest kursen mod kobberdybet. Vi kan bære spileren – i et stykke tid i hvert fald. Vinden frisker og vi kan se lyn bag Langeland og inde under fyn. Det er langt fra os, men tænder alligevel alarmklokkerne. Vinden tiltager til cirka 6-8 m/s. Vi rammes af et vindstød og båden skærer op og en blafrende spiler larmer i den nu mørke nat. Vi piller spileren – vi kan igen ikke bære den under de omstændigheder.

Det næste stykke fortsætter som vi kender det – skal vi sætte spileren eller skal vi ikke? På trackeren kan vi se, at Scankapperne, som vi sammenligner os med, ikke har sat spiler for så er vores vurdering, at de ville have sejlet hurtigere.

Nærmest midt i kobberdybet aftager vinden og drejer fra vest-nordvest til vest-sydvest, så nu er der ingen tvivl – op med spileren.

Under Storebæltsbroen kan vi se, at Søren og co.er cirka en time foran os, men hvad vi også kan se er, at vi går samme fart på vej op mod Fyns Hoved som dem. Vi trimmer og gør alt hvad vi kan. Vi rammes efter et par timer på denne halse for første gang af den der følelse af, at vi

ikke sejler helt hurtigt nok, men det skyldes nok at de næsthurtigste både kommer op til os og det er jo logisk at vi ikke kan følge Landmark 43 og lignende fra det løb – det er bare træls at se både bagfra komme op.

Heldigvis skal der nu igen krydses – nu mod Æbelø. Brian synes der er langt op til den ø. Morten synes øen er irriterende tæt på, for skal vi indhente Søren og co. forudsætter det et laaaaangt kryds eller alternativt 12 til 15 m/s. Desværre har vi kun 6-7 m/s og kan ikke nå at indhente dem.

Vi går i mål og trackeren fortæller os, at vi har tabt til Søren og co., hvilket vi godt ved. Det er sådan set i orden for de har virkelig været seje. Det kan godt være, at vi ikke har meget komfort ombord, men vi sejler jo i en luksusliner sammenlignet med en Melges 20. Så ok, de var sejere end os og vi taber trods alt kun til dem med ca. 13 minutter. Hvad der derimod nager os er, at en folkebåd der ligger laaaaaaangt bag os, står til at slå os på måltallet. Det synes vi på en eller anden måde ikke er helt rimeligt, men ok., en 3. plads overalt skal vi jo være tilfredse med – der er bare lige det ved det, at det blev vi også for to år siden, hvor vi sidst sejlede, så vi jubler ikke rigtigt.

Ind og have suppe i høj solskin, tømme båden for vand og så hjem mod Horsens…i aftagende vind. Hvor ligger folkebåden nu? Vi tjekker hurtigere end trackeren kan nå at opdatere. ”Ok, nu lægger jeg telefonen væk og så kigger jeg først om 10 minnutter igen”. ”De har sgu mistet tid på os Brian, nu er de kun 27 min. foran os”. ”Hvad så nu???”. ”Nu er de kun 4 min. foran os. Nej vent lidt, deres tracker er grå, som om den ikke har signal! Jeg tror ikke de når det”. Frem med kikkerten. Aldrig har en folkebåd været så spændende at følge.

Et stykke inden ad fjorden står det klart. Folkebåden nåede det ikke og vi kan nu fejre vores hidtil bedste resultat. Nummer 2 i Fyn Cup. Jubiiii!

Og så begynder man jo alligevel at tænke over, om man kunne have sejlet 13 minutter hurtigere. Svaret er på den ene side, at det kunne vi godt under forudsætning af, at vi havde sejlet mere med spiler, for på de stræk, hvor vi var usikre kunne vi, set i bakspejlet, have båret den 95 procent af tiden. Men på den anden side ville det også have været med en høj risiko for, at vi havde ødelagt en masse ved at bære spiler når vindpustene kom – og der var ingen varsel at se på vandet – vindstødende kom ud af det blå – og vi sejler jo i en tung båd, hvilket betyder høj belastning på grejet i de situationer. Vi slap med en ødelagt skraldeblok, en lille flænge i spileren som et stykke spilertape kan klare og lidt ridser i forlugen fra spilerstagen – stagen må have ramt imod under bjergningen af spileren om natten. Det kan vi leve med og vi sejlede ikke med hjerterne siddende i halsen på noget tidspunkt. Vi siger tillykke til Søren og co. der bare var for seje og så håber vi på en god kamp igen til næste år – det var mega fedt!!!

Sejlerhilsen fra Brian, Martin og Morten