Tre generationer Arndal sejlede Endelave Rundt

Det er en stille morgen denne lørdag. Solen skinner og vejrudsigten lover sol og let til jævn vind. Det tegner til at blive den bedste dag i meget lang tid for efter adskillige års pause fra kapsejlads er det tid igen og det vigtigste – med en ganske særlig besætning, nemlig med mit barnebarn Calvin og min søn Morten. Tilsammen kalder vi os selvfølgelig “Solvejgs drenge”, for det er vi jo alle og vi ved hun hepper derhjemme.

Båden vi sejler i er Mortens Smaragd, en båd der er tegnet efter inspiration fra de gamle 5,5 metere og 6 metere. Af den grund begynder helt særlige minder at dukke op denne morgen – det vender jeg tilbage til.

Yngste mand på fordækket

Starten går med halvvind udad fjorden. Spiler eller ikke spiler? Vi prøver og jeg nyder at se Calvin arbejde med grejet på fordækket. Vinden spidser lidt og vi bjærger spileren igen. Det er første gang jeg ser Calvin med vilje til at ville vinde på en sejlbåd og det er faktisk også første gang, at jeg ser en på 13 år på et fordæk – og så er det mit barnebarn. Jeg bliver både imponeret og glad ved synet og dagen tegner fortsat til at blive den bedste i meget lang tid.

Ud gennem draget går det med spiler, en bomning og spilernedtagning til “luv” for spileren skal senere sættes fra styrbord side. Det er for mig en ny manøvre – at tage spileren til luv, men det går stærkt og jeg kan nøjes med at se på, for jeg har fået roret på lænseren og det endda med ordene “du kan sgu endnu gamle!”. Jeg føler mig 20 år yngre og dagen fortsætter mod at blive den bedste i meget lang tid.

Kursen sættes mod nordkosten nord for Endelave. Båden trimmes ind til foran for tværs. Der er ro ombord, båden er overraskende tør at sejle i og måske netop derfor begynder tankerne at vandre derhen, hvor de gør og så var der jo det, med meter- bådene.

Første Endelave Rundt i 1974

Jo, det hele startede i foråret 1974. Solvejg og jeg købte en international 5 meter. Vi var flyttet til Horsens året i forvejen og for at være helt ærlig, havde vi lidt svært ved at falde til i byen, men da vi kom ind i Horsens Sejlklub ændrede alt sig. Vi blev modtaget med åbne arme og har lige siden haft stor glæde af medlemskabet.

Samme år deltog vi for første gang i Endelave rundt med vores 5 meter. Det blev en rigtig møgtur, masser af luft, regn og en tordenbyge undervejs. I modsætning til Smaragden var 5 meteren våd at sejle i og dengang hed det ikke åndbart sejlertøj, men olietøj. Så i kombinationen af regn, torden og bølger var vi gennemblødte – altså mutter og mig – og båden skulle konstant øses med et øsekar, for der var hverken selvlænsende cockpit, bailere eller pumper. Da vi kom ind, kom der en ældre sejler hen til Solvejg og

sagde: ”Hvis du er gift med ham der, ville jeg lade mig skille lige med det samme”. Det blev vi nu ikke. I stedet byggede vi et lille ruf på 5 meteren, så man kunne sidde bare lidt i læ – men det er en helt anden historie.

Godt fælles familie projekt

Alt er anderledes idag, og jeg tænker, hvor er du heldig gamle dreng. Alle de sømil vi har sejlet i de forgangne år, og nu i en alder af 81 år kan du stadig være med på vandet og i samarbejde med Calvin arbejde på at få det optimale ud af båden og ikke mindst glædes ved at se ham springe rundt på dækket og klare opgaven med spilerstagen. Derudover at se den glæde Morten har ved, at vi kan være sammen i et fælles projekt.

Dengang det hele startede. På vej til start i 5 meteren. Endelave rundt 1974.

Nordkosten nærmer sig og spileren gøres klar igen. Vi har en Melges 20 langt foran os og nu bliver det spændende at se, hvor meget den vil sejle yderligere fra os og bagved har vi flere både, som vi ikke kan vurdere afstanden til, bl.a. en Express og en folkebåd. Med andre ord skal vi koncentrere os – og det gør vi.

Vi går tæt op under Endelave på sydsiden og nu skal der krydses. Det har vi glædet os til, for her går båden godt og der er lidt mere taktik og teknik i det. Vi får slået et par gode slag og er efter målgangen enige om, at vi har gjort alt hvad vi kunne.

Jo, fælles sportsinteresser kan noget, sejlsport kan noget i særdeleshed – vi kom alle tættere på hinanden den dag og at kunne konkurrere i fællesskab som familie – 3 generationer – ja det er vel kun i sejlsport, at det kan lade sig gøre?

Prikken over I`et var selvfølgelig også, at vi vandt både vort løb og sejladsen overalt. Mine indledende tanker blev mere end indfriet: Det blev den bedste dag i meget lang tid!