Sailextreme – Kerteminde 2022


I pinsen deltog syv sejlere fra Horsens Sejlklub i Sailextreme. Det blev til en solrig weekend, hvor vinden stort set holdt fri lørdag, men kiggede frem søndag. 

Da vi ankom lørdag morgen var der lange udsigter til

kapsejlads, og starten blev da også udsat en time. Da klokken rundede 11 blev sejlerne sendt på vandet – og resten af lørdagen sejlede de tre A-sejlere, to B-Sejlere og to Zoom sejlere rundt i let vind godt hjulpet af Jacob og Scott, der var med som trænere. A-sejlerne kæmpede om at kvalificere sig til NM i Helsinki.

Lørdag aften var der hygge og fællesspisning på havnen, og der var en fantastisk sommerlig stemning. Som nye optimist-forældre, var det første gang vi var med, og vi var imponerede over afviklingen, og den stemning som der var til stævnet.
Søndag var der mere vind i sejlene fra morgenstunden, og det var nogle glade sejlere, der satte kurs mod deres respektive baner. 

Da de kom ind søndag eftermiddag, havde de fleste haft en bedre dag på vandet – og på A-banen havde Julie og Albert kvalificeret sig til NM – Super sejt sejlet.

Se lige Alexanders fantastiske bagbord start herunder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

 

 

 

 

 

Skriv til os