Rindom nr. 4 til VM


Havde guldet indtil sidste kryds

Trods kort forberedelsestid, svære forhold med maks. 4 m/sek. og en slem halsbetændelse, var Anne-Marie med helt fremme under VM og lå på 1. pladsen før sidste sejlads – og ja, før sidste opkryds.

Alt i alt et godt resultat forbeholden taget i betragtning.

Anne-Marie rejser nu videre til SailGP i Australien og holder juleferie down under.

Glæd jer til Sports Galla den 8. januar og til klubaften den 31. januar.

Dansk Sejlunion har udsendt den pressemeddelelse:

Det blev desværre ikke til en ny VM-medalje for Anne-Marie Rindom, der slutter lige uden for podiet på en 4. plads.

I dagens første sejlads fik hun en 36. plads, som blev hendes anden fratrækker i stævnet. Anne-Marie Rindom førte derfor stadig med et point før den anden og sidste sejlads, men blev desværre overhalet af konkurrenterne, da det gjaldt.

Med en 19. plads i den afsluttende sejlads er hun noteret for 77 point samlet – 6 point fra førstepladsen og 4 fra bronzen.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig lige nu, for jeg ved, jeg har mere i mig. Men jeg bliver på den anden side også nødt til at være tilfreds set i lyset af den forberedelse, jeg har haft. De piger, der vandt medaljer, er virkelig dygtige og har trænet op mod det her siden OL, og de fortjener det virkelig, siger hun.

Udfordrende uge
Forholdene har været svære med let vind og mange udsættelser og aflysninger. Det har heller ikke gjort det nemmere, at Horsens-sejleren har kæmpet med ondt i halsen under dele af stævnet.

– Jeg er rigtig glad for, at jeg kunne være med i kampen om guldet helt ind til sidste sejlads på trods af de mange fejl, jeg har lavet i løbet af ugen. Jeg havde mulighederne, men lykkedes desværre ikke med at komme helt i mål. Selvfølgelig ville jeg gerne vinde, og en fjerdeplads er altid frustrerende, men i det store hele er det et ok resultat.

Sejlerlandsholdets to andre sejlere Anna Munch og Michala Høeg Norsell slutter på henholdsvis 18. pladsen og 32. pladsen.

December 2nd, 2021 ILCA 6 (Radial) World Championship, Al Mussanah, Day 2. Oman, 29 November – 6 December 2021 © Sander van der Borch / Lloyd Images / Oman Sail

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os