Restaurering af vandmiljøet i Horsens Fjord


Status fra Partnerskabet fort restaurering af Horsens Fjord

Horsens Sejlklub bakker op om partnerskabet omkring restaurering af vandmiljøet i Horsens Fjord. Her er der en opdatering på partnerskabets arbejde:

Partnerskabet har nu eksisteret siden foråret 2018. Den første halvdel af den forløbne tid gik med at få ansøgninger igennem om tilladelse til udplantning af ålegræs og udlægning af sten.

I 2020 startede vi udplantningen af ålegræs og satte 10.500 skrubber ud i fjorden.

I 2021 har vi plantet ålegræs, udsat 17.000 skrubber og udlagt 480 tons sten i januar samt 200 tons i november. Vi har nu opfyldt tilladelserne til stenudlægning på de 3 felter, og skal der udlægges flere, skal vi have nye tilladelser.

Ålegræsplantningen i 2022 er planlagt til 17. til 26. juni. Det indbefatter 2 weekends, så også folk med fast arbejde kan finde dage, hvor deltagelse er mulig. Det skal jo ikke være en aktivitet, der er forbeholdt pensionister og ferierende.

Vedhæftet er indberetningen til Kystdirektoratet om den seneste stenudlægning ved Brund på fjordens sydside.

I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår med særlig tak til alle de, der har taget del i aktiviteterne.


Læs den fulde rapport her:Stenudlægning Horsens Fjord nov 21

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os