Optisejlads for voksne


Mandag den 28. juni var der inviteret til opti sejlads for voksne barnlige sjæle. Vejret viste sig fra sin bedste side, – skyfri og meget let vind. Alle kunne være med.

Hr. og fru. Feldt bemandede dommerbåden og udlagde en kort trekantbane i det lønlige håb, at nogen ville vælte ved slagmærket. Men nej! alle holdt jollen på benene.

7 stillede op til start og de fik 4 gode sejladser.

Brian vandt foran Niels og med Ulla – eneste kvindelige deltager – på 3die pladsen. Imponerende at Ulla kan omsætte erfaringerne fra ”Fru Christoph” og J 70 til optimistjollen. Der var god opbakning fra 3 børnebørn.

Efter præmieoverrækkelse og hurra var grillen klar. Frede var der ikke, men Fredes stegte bananer med puddersukker, en sjat whisky og flødeskum var på plads. Det hører til denne aften.

Deltagerne fik en hyggelig aften og undre sig over at ikke flere møder op.


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os