
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen
Mandag den 9. september var bestyrelsen samlet til første bestyrelsesmøde efter sommerferien.
Over sommeren har der været rigtig mange gode aktiviteter og mange har været på tur i sommerferien.
Siden vi mødtes i juni, har nogle af de vigtigste aktiviteter været
- Årets INIT Business Cup for sponsorer. I år med 8 hold firmahold.
- DFÆL-sommerstævne for ældre træfartøjer. Stor ros fra DFÆL for et godt arrangement
- Anne-Marie Rindom vandt OL sølv, hvor vi var mere en 30 Horsens supportere i Marseille. Vi fik fejret medaljen på Horsens Marina på en dejlig sommeraften med taler, autografer og en masse selfies med Ann-Marie.
- Flere af vores optimistjollesejlere har deltaget i NM og en enkelt i VM
- Vi har afholdt et vellykket OK jollestævne i sidste weekend
- 29 både og 64 sejlere deltog i årets høsttur til Endelave
- I kommende weekend er HSH medarrangør ved UDM i Juelsminde
Alt det viser, at vi er en aktiv sejlklub med gode aktive frivillige, som klarer de mange opgaver.
Tak til alle som bruger dyrebar fritid i Horsens Sejlklub.
På bestyrelsesmødet var de vigtigste emner:
- Vi arbejder fortsat på at finde emner til bestyrelsen, herunder en ny formand.
- Morten Fjerbæk, Tina Winkler og Christian Blæsbjerg er på opgaven.
- Vi vil rigtig gerne have flere yngre bestyrelsesmedlemmer, så her ligger fokus.
- Der arbejdes videre med et oplæg til en aktiv sejlklub frem mod 150-års jubilæet i 2029. Vigtigt at medlemmerne, og rigtig gerne medlemmer under 40 år, kommer med gode input til hvordan de gerne ser klubben udvikle sig i de kommende år.
- Præsentation af planer for udvidelse af legepladsen. Det kan blive et stort aktiv for Horsens Marina og ikke mindst Horsens Sejlklub. Der blev sagt ok til at arbejde videre med projektet. Det skal ske i samarbejde med Horsens Kommune og der skal søges finansiering til projektet, så det ikke belaster klubbens drift.
- Vi har fået god indsigt i miljøgodkendelserne på Horsens Havn, og Bæredygtighedsudvalget vil arbejde mere aktivt med, at synliggøre problemet over for de virksomheder på Syd kajen, som potentielt er årsag til problemet.
- Bestyrelsen godkendte en plan for det videre arbejde med Horsens til OL frem mod 2028. Det er fortsat i projekt hvor den støtte som udbetales, kommer fra øremærkede sponsorater og donationer.
- Johan Schubert er p.t. den eneste som klart har meldt ud, at han fortsætter frem mod 2028, og de første sponsorer har meldt sig.
- Det blev besluttet, at værkstedet (Dagplejen) skal være røgfrit.
- Det er kommet ny gavl i Overhuset og der arbejdes videre med at gøre det klar til et lokale for vores junior sejlere. Facilitetspuljen yder tilskud til renoveringen.
- Den foreløbige plan for vinteraktiviteter blev godkendt, så der ugen i år bliver klubaftener, med relevante indlæg og spisning for kr. 99.
- Godkendt indkøb af en foilende Waszp jolle til ungdomsafdelingen. Indkøbet støttes af DIF samt et sponsorat. Jollen skal være et spændende alternativ for de unge sejlere, som vokser ud af optimistjollen.
- Vi nærmer os regnskabsafslutning per 31.10. Året bærer præg af, at der har været faldende indtægter og mange omkostninger i forbindelse med overgang til ny forpagter. Vi forventer dog at holde det budgetterede resultat.
HUSK standernedhal den 26. oktober, hvor der er frokost på NIOR.
p.b.v.
Peter Bjerremand
Formand