Ny lege- og aktivitetsplads på marinaen
Stor opbakning til ny lege-og aktivitetsplads på Horsens Marina
I Horsens Sejlklub har vi et stort ønske om at skabe et bedre miljø for især familier med børn. Derfor har vi gennem godt et år, arbejdet på at skaffe finansiering til en stor opgradering af legepladsen på Horsens Marina. Vi er glade og stolte over, at vi kan sætte projektet igang.
Det bliver en aktivitetsplads med tre afdelingen. En legeplads for mindre børn, et stort sørøverskib, med mulighed for masser af aktiviteter, for de lidt større børn og en fitness afdeling med træningsredskaber til unge og voksne.
Med et optimalt budget på 2,3 mio. kroner, har vi været ude hos adskillige potentielle fonde og sponsorer. Fredag i sidste uge, blev det offentliggjort, at Horsens Kommune har støttet projektet med kr. 400.000, og dermed kom vi så meget i mål, at vi nu har sat gang i processen med at få byggetilladelse til pladsen.
Ud over Horsens Kommune har følgende har indtil nu støttet projektet:
Sydbank
Insero Horsens
Familien Hede Nielsens Fond
Danjelsens Legat
Nissen Family Group
More Play Fonden
Vi mangler svar fra endnu en fond som kan bidrage til at gøre pladsen endnu mere spændende og attraktiv. Hører også gerne fra andre, som vil være med til at støtte projektet.
Vi forventer at den nye plads er klar til standerhejsning 2026.
Se skitser fra Kompan, som er leverandør af redskaberne.

De 3 områder på aktivitetspladsen






















