Ny klubaftale med NIOR


Bestyrelsen har med virkning fra indeværende uge indgået en ny aftale med vores forpagter NIOR. Det betyder, at der fremover er en særlig pris på udvalgte drikkevarer på følgende tidspunkter:

  • Mandag til torsdag fra kl. 18 til lukketid
  • Søndag fra kl. 10.30 til 12.00

I disse tidsrum kan medlemmer af Horsens Sejlklub mod fremvisning af gyldigt medlemskort købe følgende drikkevarer til en fast pris på 30 kr.:

  • Stor valgfri sodavand
  • Stor alm. Carlsberg eller Tuborg Classic
  • 1 glas husets rød- eller hvidvin
  • 1 kop filterkaffe

Ordningen er gældende hele året rundt, dog selvfølgelig ikke på lukkedage.

Aftalen betyder samtidig, at ordningen med 10% rabat via “gavekort” udgår. Dem der har købt gavekort kan selvfølgelig bruge det som betaling indtil det er tømt.

NIOR´s populære Happy Hour alle dage fra 16-17 fortsætter uændret, og der vil også i den kommende sejlersæson blive mulighed for at bestille sejlerretter (meget mere om dette inden vi starter igen til foråret).

 

Hav medlemskort klar!

 

Husk at ordningen KUN gælder for medlemmer af HSH. Det er derfor vigtigt at I hjælper barpersonalet med at fremvise medlemskort ved alle bestillinger der vedrører ovenstående. Tag et screenshot på din telefon og gør det til en vane at vise det hver gang – så hjælper vi hinanden og gør det nemt for alle.

Bestyrelsen vil opfordre til, at vi alle bruger NIOR så meget så muligt, herunder dette gode tilbud, så vi får så mange hyggestunder i klubben sammen. Husk at hver gang du støtter NIOR, støtter du også HSH!

Vi håber at I vil tage godt imod denne mulighed. Tag endelig fat i en af os fra bestyrelsen hvis der er spørgsmål eller kommentarer til ovenstående eller hvis du har problemer med at hente dit medlemskort.

VI SES TIL STANDERHEJSNIG DEN 25. OKTOBER!

Mvh. Bestyrelsen

PS: Priserne er programmeret ind i kasseapparatet og gælder i de nævnte tidsrum. Det er derfor ikke uvillighed fra personalets side der gør, at de ikke kan sælge os drikkevarerne f.eks. kl. 17.58 men slet og ret fordi systemet ikke kan håndtere det – så vær obs på tiden når du bestiller.

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

 

 

 

 

 

 

Skriv til os