J/70-topsejlere til stævne i Horsens
Selv om feltet kun talte 15 både, var toppen af den stærke J/70-klasse samlet til ranglistestævne i Horsens i weekenden, herunder Sten Mohr, Kim Christensen, Frederik Hvalsø og den tidligere Horsens-sejler Marc Keene, der i løbet af de sidste par år har etableret sig i toppen af det stærke felt. Her mødte de blandt andre de tre lokale klubbåde med Jacob Nikolajsen, Brian Keene og Morten Arndal i spidsen for hver deres hold af Horsens-sejlere, som trodsede de måske lidt ulige betingelser og stillede op mod eliten trods “bundmaling og klubsejl”.
Lørdagen bød på frisk østlig vind og 6 sejladser, hvor de hurtige J/70´ere ofte sejlere 12-14 knob ned ad bakken. Søndag blev der gennemført 5 sejladser i mellemluft fra øst – begge dag i høj sol og stabile vindforhold og Horsens Fjord når den er absolut bedst!
Selv om feltet var relativt tæt, blev det som forventet ret hurtigt delt op i to, hvor de hurtige privatejede både sejlere deres eget løb i toppen af feltet, mens klubbådene og de mindre rutinerede konkurrerede om de sekundære placeringer. Weekendens absolutte højdespringer var klubbåden DEN1346 fra Vejle, der med Carsten Faubel i spidsen sejlede helt fænomenalt og blev “best of the rest” efter esserne Hvalsø, Mohr og Keene, der fordelte placeringerne i nævnte rækkefølge. Bedste HSH-båd blev Morten Arndal med besætning, et mulehår foran Jacob Nicolaisen og co.
Der var stor til ros Horsens Sejlklub fra J70 klubben på dette opslag fra Facebook:



















