Foredrag med Anne-Marie Rindom
Vindermentalitet – Præster under Pres
Et foredrag om vejen til OL-GULD v/Anne-Marie Rindom
Anne-Marie Rindom er et konkurrencemenneske. Hun er 30 år gammel, OL Guld- og bronze vinder og kårer som verdens bedste kvindelige sejler i 2019. Gennem mange år som elitesejler har Anne-Marie fået et stort kendskab til de faktorer, som har ført til OL GULD.
Hård fysisk træning, tilpasning af kost og ernæring samt mentaltræning er nogle af de områder, som Anne-Marie har samlet erfaringer inden for i forbindelse med sin sport.
Resultaterne har været enestående:
- Som 17-årig debuterede hun på Sejlerlandsholdet.
- I 2009 vandt hun en sølvmedalje til Ungdoms-VM i Brasilien.
- I 2012 deltog hun ved de Olympiske Lege i London som debutant og opnåede en 13. plads. Placeringen var tilfredsstillende, men drømmen var en OL-medalje.
- Perioden efter OL i London kom gennembruddet på verdensranglisten for seniorer. Anne-Marie har bl.a. vundet World Cuppen i Miami, For-For-OL i Rio de Janeiro 2014 og VM i Oman 2015.
- Anne-Marie modtog på den baggrund prisen som årets danske sejler i 2015.
- Ved VM i Mexico 2016 sikrede hun sig OL-deltagelse ved at vinde en bronzemedalje.
- De Olympiske Lege i Rio de Janeiro 2016 blev en kæmpe succes. Anne-Marie kom hjem med en bronzemedalje til Danmark.
- I 2017 vandt Anne-Marie World Cup stævnet i Japan samt EM sølv.
- Nr. 1 på verdensranglisten ved årsskiftet 2017/2018
- 2018 VM Bronze i Aarhus
- 2018 + 2019 Vinder Princesa Sophia Cup på Mallorca
- 2019 Verdensmester, Europamester, World Cup sejr
- 2019 kåret af World Sailing som ‘Rolex World Sailor of the Year’ – verdens bedste sejler kvinde
- 2021 OL GULD i Enoshima
Disciplin og hårdt arbejde
Sideløbende med sin olympiske sejlerkarriere studerer Anne-Marie på Aarhus Universitet, hvor hun er ved at færdiggøre sin kandidat i idræt. Det er en udfordring, da tiden er knap, men med god planlægning, vedholdenhed, en stærk vilje og hårdt arbejde kan det lade sig gøre.
Anne-Marie er en dygtig og begejstret fortæller. Erfaringer med opbygningen af en vindermentalitet og om at præstere under stort pres er netop dét, Anne-Marie kan tilbyde at holde foredrag om.
Hun har viljen til at ville vinde, og det viser hun ved sit engagement i de projekter, hun sætter sig for.
De seneste år har Anne-Marie koncentreret sig meget om mentaltræning. I elite sport er det vigtigt at kunne præstere, selvom der er et stort forventningspres. Det stiller krav til at kunne håndtere stressede situationer og tage de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Anne-Marie har arbejdet meget med en sportspsykolog og har derfor en masse redskaber inden for dette felt, som hun benytter både i den daglige træning, men især til de store vigtige stævner.
Ved OL fulgte vi alle med i nedturen på Black Friday og hvordan Anne-Marie rejste sig og vandt guld.
Hvad siger Nykredit om foredraget:
Vi havde 125 Private Banking kunder samlet til en aften i selskab Anne-Marie Rindom i Det Internationale Sejlsportscenter i Aarhus.
Det blev en super ærlig og medrivende historie om Anne-Maries baggrund og sejleropdragelse i Horsens Sejlklub. En fortælling om en imponerende sejlerkarriere og om hvad der skaber resultater og om at præstere under pres. Om ”Black Friday”, OL Guld og forventninger til fremtiden. Anne-Marie formår at fastholde sit publikum, heraf flere granvoksne mænd med en tåre i øjenkrogen undervejs
Kundedirektør Private Banking Søren Andersen
Er I også interesseret i at høre Anne-Maries historie?
Anne-Marie har en stram kalender med sejlads og studier, men der er plads til et begrænset antal foredrag.
Kontakt: OnBoard Horsens Sejlklub v/Peter Bjerremand på 21 65 95 80 eller mail: peter@horsenstilol.dk