
Danmark Rundt – Havnen Rundt
Primo juli var der stor presse omtale af VO 65’eren ”Childhood1”rekordsejlads Danmark Rundt på 70 timer og 6 minutter. Imponerende!
På alle måder lidt mere ydmygt, er en sejlads rundt i Horsens Havn.
I nogle år har man kunne følge hvordan byggerierne er skudt op på nordkajen. Det ser imponerende men tæt ud, når man kører ind til byen fra øst ad Strandpromenaden.
En spadserer tur i området fjerner indtrykket af, at det er tæt. Der er fin plads mellem husene og der er åbne arealer. Særligt området med den store trappe, hvor kanalen drejer, tegner til at blive et meget attraktivt miljø.
Det er ikke mindre imponerende fra vandsiden. Nok er det stadig ”byggeplads”- og det vil det vel være endnu nogle år – men der tegner sig et billede af at de flotte illustrationer vi kender fra avisen, er ved at blive til virkelighed.
Kanalens første stykke er næsten gravet ud. Endnu er der kun regnvand i kanalen, men der skulle blive åbnet for havvand i august.
Havnebadet i hjørnet ved Gyserne tager form. Det bliver spændende at hoppe i, når den tid kommer
Inderst i den gamle havn møder man så de klassiske perler, den gamle toldbygning og det gamle stykpakhus.
Du skulle onde dig den oplevelse at tage en havnerundfart i Horsens Havn. Det er er en god oplevelse.
5/7 Carl Gertstrøm