”Dagplejen” – et fristed på havnen!
15 gråhårede sejlere mødes et par gange om året til en frokost og hyggeligt samvær. ”Foreningen” er stiftet for adskillige år siden. Der er ikke formuleret en konkret formålsparagraf, men at have det hyggeligt må være tæt på.
Ved sidste møde den 1. oktober blev der serveret en sildemad, gule ærter med hele svineriet og Baronens pandekager med vaniljeis.
Måltidet blev ledsaget af mange mere eller mindre sandfærdige fortællinger og røverhistorier.
Flere ritualer er knyttet til Dagplejen. Denne gang havde 4 medlemmer udstået deres prøvetid. Bent Bøwl Poulsen, Henning Grøn, Kaj O. Nielsen og Kaj Møller blev derfor udnævnt til æresmedlemmer og blev iklædt Dagplejens ordensbånd. (CG)