Anderledes sejlsæson


Coronapandemien har mildest talt vendt op og ned på sejlerlivet. Ikke kun i Horsens men world wide.

Ingen klubture, ingen standerhejsningsfest, ingen standernedhalingsfrokost og ingen foredragsaftener, – ja selv generalforsamlinger hænger.

Vaccineprogrammet er midtvejs. Der er lempet på visse områder og så som lyn fra en klar himmel strammes der op i Sønderbro sogn. Vi kan sejle og vi kan med visse restriktioner komme i klubhuset men, men, men…

Pinsetur og klubaftener må vente

Der bliver ingen fælles klubarrangeret Pinsetur. Hvis ikke det går helt skævt bliver der en Høsttur.

De klubaftener der var programsat til den forgangne vinter forsøges gennemført i vinteren 2021/2022.

Gang i aktiviteterne på vandet

Ungdomsafdelingen har flot tilgang og er godt i gang med træningen. Det første stævne er afviklet. Læs mere her

Sejlerskolen er i gang og aftenkapsejladserne er ligeledes i gang.

Havnens dag gennemføres med OL udstilling

Havnens dag bliver gennemført lørdag den 12. juni i et næsten rent udendørs arrangement.

Det er igen et samarbejde mellem klubber og Horsens Marina med de aktiviteter vi kender fra tidligere år.

I år, hvor det er et OL år, vil der i samarbejde med Idrætsarkivet blive arrangeret en udstilling om Horsens relateret til OL. Der vil blive vist billeder, effekter og videoklip med optagelser fra OL. Hvem husker ikke 49ner masten der knækkede i Kina i 2008. OL deltagere og andre eliteatleter m.f. inviteres til besøge udstillingen og der bliver mulighed for at hilse på.

Detaljeret program kommer snarest.

Ha’ tålmodighed! Det skal nok blive hverdag igen!
Turudvalget.

Havnerundfart med Vitus Bering på Havnens Dag
Stemnings billede fra pinseturen i 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os