Flot Kieler Woche resultat til Nanna i 49fx
Nyt team nr. 14 som anden bedste danske båd
Sommeren er for alvor skudt i gang og det kunne i den grad mærkes til Kieler Woche. Stævnet med Josefine Nøjgaard i 49er FX bød på hedebølge, solskin og masser af letvindssejlads, men også en smule ventetid på land.
Kieler Woche er for de olympiske klasser en del af Grand Slam serien, hvor verdens klasse sejlere deltager. For vores vedkommende er det kun vores andet Grand Slam stævne sammen som team siden Sofia på Mallorca for tre måneder siden. I mellemtiden har jeg balanceret mellem at fylde hovedet med anatomi på andet semester af medicinstudiet og sejle en masse timer på Aarhus bugten i FX’eren med Josefine.
I løbet af kvalifikationsdagene fik vi gennemført 5 sejladser i let vind og med en stabil serie gik vi ind til eliminationsdagene i selveste guldfeltet, som er top 20.
Inden den sidste dag havde vi blot 3 point til top 10 og dermed en plads i medal race. Vi slutter samlet på en 14. plads ud af et verdensklasse FX-felt på 52 både, hvilket er mega fedt.
Med en masse gode momenter og udviklingspunkter ser vi frem til EM i Eckernförde i starten af juli, hvor vi igen skal i aktion.
Resultater:
//Nanna




















