Flot Grand Slam debut til Nanna i 49fx
55. Trofeo Princesa Sofia på Mallorca
I påsken gik turen igen til Mallorca, hvor jeg sammen med Josefine Nøjgaard sejlede 55. Trofeo Princesa Sofia, årets første World Cup, i 49er FX. Optakten til stævnet var tre effektive træningsdage på Palmabugten med resten af den danske FX-gruppe og trænerteam. Efterfulgt af en enkelt hviledag. Dermed var vi klar til at give den gas.
FX-feltet var stærkt præsenteret med de bedste FX-sejlere i verden fra 30 forskellige nationer med et felt på 62 både var vi fordelt i 2 felter.
Størstedelen af stævnedagene havde vi en relativ kølig mellem til hård vind fra nord og kun få dage havde vi klassisk Mallorca-vejr med søbrise, som kom hen over dagen.
Til stævnet sejlede vi med Vakaros, som er en udvidet digitalisering af race commite. Dette gav mere overskud i båden, så vi præcis vidste, hvor lang tid der var til start. Desuden registrerede den, om man startede for tidligt, hvilket gjorde, at man ikke kunne “gemme sig” bag andre både på startlinjen.
Formatet betød, at vi i første sejlads kunne sejle fuld skrue mod højre sammen med to andre både, da stort set resten af feltet havde været ovre linjen og skulle tilbage og rette fejlen.
Vi sejlede en virkelig god kvalifikation de første tre dage, hvor vi lavede 5 ud af 8 sejladser i top 5 og gik ind til eliminationsdagene som nr. 10. I eliminationsformatet sejlede vi mod top 25 i stævnet svarende til guldfeltet.
Sejladserne i guldfeltet var utroligt tætte og selv mindre tekniske fejl kostede dyrt.
Vi ender samlet nr. 22 i guldfeltet, hvilket jeg er meget positivt overrasket over i forhold til hvor få timer, vi har sejlet sammen. Det har været mega fedt at kunne være med helt fremme i feltet og drille de allerbedste.
Resultater:
https://www.trofeoprincesasofia.org/en/default/races/race-resultsall
Billeder fra Mallorca:
























