Tilmelding åben for krabbeklub og delfiner – spred det gode budskab
Krabbeklubben (og delfiner) for 3-8 årige
Invitation til Krabbeklub forår 2026 🐬🦀 (Opdateret 1/3-2026)
Foråret er over os, og vi glæder os til igen at fylde havnen med redningsveste, vandleg, grin og masser af krabber i spande.
I år prøver vi noget nyt:
Nyt: To hold
Vi tilbyder både et tirsdagshold og et torsdagshold (TORSDAG ER FULDT BOOKET), så I kan vælge den dag, der passer jer bedst i maj og juni.
Vi har som vanligt to sjove og lærerige tilbud til de mindste:
🐬 Delfinholdet for 6–8-årige
🦀 Krabbeklubben for 3–6-årige
Lidt info
Krabbeklub (3–6 år) 🦀🦀🦀
Her skal vi lege, sejle i optimist, kølbåd og motorbåd – og selvfølgelig fange en masse krabber.
Vi sørger for trygge rammer, og en “krabbemor” eller “krabbefar” er med i bådene, så alle børn føler sig godt tilpas.
Delfinholdet (6–8 år) 🐬🐬🐬
Delfinholdet sejler mere i eltimist og J70 og er et tilbud for de lidt større børn.
Vi har sat elmotor på nogle af jollerne, så vi kan lege endnu mere i optimistjollen – både med og uden sejl. Her er børnene flere sammen i bådene, hvilket styrker fællesskabet og giver større tryghed, samtidig med at de bliver mere selvstændige.
Vi fanger selvfølgelig også krabber og prøver de store motorbåde m.m. 🦀
Fælles for begge hold
Krabber og delfiner er en del af det samme fællesskab og følger samme program.
📅 Tid og datoer
Vi mødes 6 tirsdage eller torsdage fra maj til og med tredje uge i juni.⏰ Kl. 16.45 – 18.00
Opstart
Tirsdag d. 12. maj for: Tirsdagsholdet
Torsdag d. 7. maj for: Torsdagsholdet
Datoer, tirsdagshold
- 12. maj opstart
- 19. maj
- 26. maj
- 2. juni
- 9. juni
- 16. juni
Datoer, torsdagshold (TORSDAG ER FULDT BOOKET)
- 7. maj opstart
- Kristihimmelfart er der ikke krabbeklub
- 21. maj
- 28. maj
- 4. juni
- 11. juni
- 18. juni
Typisk program
- Velkomst i rundkreds på græsset
- Sejlads eller anden vandaktivitet
- 20 min. krabbefiskeri
- Afslutning med frugt/bær og fællessang på legepladsen
- Frivilligt om man bliver og spiser med (husk tilmelding, info kommer)
Vigtigt at vide
✔ Dit barn skal komme med redningsvest, tøj efter vejret og en voksen i hånden
✔ Forældre/bedsteforældre, der vil hjælpe med bådene, er meget velkomne – det gør en stor forskel
✔ Ved tilmelding vælger I tirsdag eller torsdag. Holdinddelingen er fast og gælder hele forløbet
✔ Vi sender en sms nogle dage før opstart med praktisk info og vejrudsigten
💰 Pris: 250 kr. pr. barn
📩 Tilmelding – først til mølle (begrænset antal pladser)
Send en sms til Krabbemor Anette Viborg på 28 70 04 72 med:
- Hvilken dag i ønsker
- Barnets navn og alder
- Navn og e-mail på en kontaktperson
*Når I modtager en bekræftelse tilbage per sms, er I tilmeldt.
Her modtager I også link til betaling.
Nyt: Aftensmad på højskolemaner 🍝
Vi vil prøve noget nyt og se, om vi, med jeres frivillige hjælp, kan lave fælles aftensmad
kl. 18.00 for dem, der har lyst til at spise med.
Det betyder, at man frivilligt kan melde sig på aftensmadsholdet én af gangene i løbet af perioden.
Krabbemor sørger for pasta og ingredienser til kødsovs, og så handler det bare om at få det sat over og lavet pasta med kødsovs (i Mongo), mens Krabbeklubben er i gang. Tanken er, at vi kan slutte dagen sammen med nemt, sundt, billigt og hyggeligt, og hele familien kan være mætte, inden turen går hjem.
Vi laver det med en minimal egenbetaling, så dem der spiser med, giver et tilskud per mand. Nærmere info om tilmelding kommer.
Mange glade sejlerhilsner
Krabbefar Rasmus & Krabbemor Anette Viborg 🐚
PS: Har du spørgsmål? Skriv endelig! Vi har redningsveste til låns.
Billeder fra sæson 2025:























