Horsens Sejlklubs berømte ledsagerfartøj og dommerskib fortjener en side for sig til at fortælle den spændende historie om, hvordan den blev konstrueret, erhvervet, brugt og vedligeholdt i 50 år.

Horsens Sejlklubs uovertrufne ledsagerbåd blev søsat første gang den 15. november 1967.

Tegnet af Bjørn Olsen, Bjørn Olsens Bådeværft i Stubbekøbing

I perioden 1965 til 1969 var jeg medejer af Bjørn Olsens Bådeværft i Stubbekøbing. På værftet byggede vi i disse år Nimbus 26, Nimbus 33 og udviklede Nimbus 30, der først kom på markedet i 1970. Bjørn Olsen tegnede alle bådene, og han er også konstruktør af de kendte LA- og LD Krydsere.

Bjørn tegnede LA-Krydseren, mens han var ansat på Göta Varvet i Gøteborg. Det var en af de første konstruktioner bygget af krydsfiner og belagt med glasfiber. Konstruktionen solgte Bjørn til Botved Boats, som producerede bådene i Guldbord ved Nykøbing Falster. Bjørn døbte den LA som Løvsavs Akademiet. I begyndelsen af 60’serne startede Bjørn sit eget værft i Stubbekøbing og begyndte produktion af glasfiberbåde. Nimbus 26 var stadig på knækspant. De større blev med rundspandt.

Vitus startede som fiskejolle

I Stubbekøbing var en pæn flåde af fiskerbåde med aktive fiskere. Bl.a. Willy Madsen, som drev kasterusefiskeri med sin 26 fods træjolle. Kasteruse fiskeri består i, at fiskeren, som er alene ombord, på dybt vand kaster sine ruser ud om morgenen og bjærger dem igen sidst på dagen. Willy fiskede nogle mil øst for Falsters Kyst. Willy var dengang ca. 35 år, gift med Helen og havde 3 små børn.

Willy var en mand andre fiskere så op til, han var formand for Lolland Falsters Fiskeriforening og havde mange idéer og planer om effektivisering af fiskeriet.

I efteråret henvendte Willy sig til os og spurgte om vi kunne konstruere og bygge en fiskejolle til ham. Den skulle være ca. 30 fod og tom kunne sejle mindst 8 knob, så han, når ruserne var kastet, kunne sejle ind til Hesnæs og hvile i stedet for at blive på havet.

Sådan byggede vi jollen
Bjørn tegnede jollen, som fik navnet WM-jollen. Willy gjorde fiskeriministeriet interesseret i projektet og fik dem til at støtte udviklingen. Vi gik i gang med at bygge jollen. Spant blev monteret på en bedding og beklædt med ”planker” af Arix-skum. De blev samlet med feder og not og syet fast på spanterne med kobbertråd. Derefter blev det hele beklædt med glasfiber, slebet og malet med topcoat. Derefter klippede vi kobbertrådene over indvendig, løftede jollen af spanterne og beklædte den med glasfiber indvendigt. Ringdæk og det selvlænsende dæk med styrehus og dam blev støbt i en form, som vi også producerede på værftet.

Århundredes værste orkan
Den 17. oktober 1967 drog Willy som sædvanligt ud på Østersøen for at kaste sine ruser. Han returnerede til Hesnæs Havn på Østfalster. Man ved, at han over middag, tidligere end normalt, fordi vinden friskede og der var varslet kuling, sejlede ud fra Hesnæs Havn for at bjærge sine garn og sin fangst.

Vejret udartede sig, ikke kun til kuling, men til århundredes værste orkan. Danmark blev lukket, færgeruter indstillet, tusinder af hustage blev ødelagt, huse blæste omkuld og i de danske skove oplevede man det største stormfald i mands minde.

Desværre døde Willy
Willy Madsen blev på havet og først 14 dage senere fandt man ham druknet ved Stevns Klint, iført sin redningsvest. Willy efterlod sig Helen og 3 små børn. Det var ubeskriveligt sørgeligt og kun ca. én måned før hans nye, større og hurtigere jolle var klar til arbejdet.

Vi søsatte i stilhed VM jollen i Stubbekøbing havn og prøvesejlede sammen med nogle af Willys kolleger. Den havde alle de egenskaber, som Willy havde planlagt. Efter Willy var der ikke rigtig nogen, der havde lyst til enmandsfiskeri så lang til havs, så vi måtte finde andre købere til jollen og projektet.

Værftet stod med et stort tilgodehavende og enken med en stor gæld til fiskeribanken. I januar 1968 sejlede jeg jollen til København for at vise den til Kongelige Grønlandske Handel, som havde vist interesse for projektet. De var begejstrede, men ingen tog beslutninger og det blev ikke til noget.

Sådan gik det til at Vitus Bering kom til Horsens Sejlklub

Tidl. Juniorleder og formand i Horsens Sejlklub Viktor Jensen  var begejstret
I maj 1968 fik jeg besøg af Viktor Jensen (formand i Horsens Sejlklub fra 1930 – 41). Han var juniorleder i Horsens Sejlklub, da jeg blev junior i 1956 og vi havde holdt kontakten. Jeg inviterede ham på stegte ål på Bogø Kro og vi sejlede over Grønsund i WM jollen.

Han var vildt begejstret. Det var lige den ledsagerbåd, som Horsens Sejlklub stod og manglede. Bjørn Olsens Bådeværft A/S skulle havde kr. 43.000 for at dække sit tilgodehavende – det var mange penge for klubben. Og hvad med gælden til fiskeribanken.

Deputation fra Horsens Sejlklub sejlede  til Stubbekøbing til besigtigelse
Viktor drog efter et par dage, hvor vi flere gange var på vandet i jollen, hjem til Horsens for at overbevis bestyrelsen og formand Erik ”Kit” Laursen om, at klubben skulle købe båden.

Erik Kit sendte en deputation bestående af B.W. Hansen, Christian ”Vulkano” Jakobsen, Christian Breving og Dres Majlund til Stubbekøbing for at besigtige jollen. Det kunne naturligvis kun ske ved at sejle til Bogø – de havde jo hørt om kroens berømte stegte ål.

Deputationen besluttede, at de ville tage hjem og skaffe kr. 43.000. Vi gik i gang med fiskeribanken for at få jollen frigjort til salg. I februar 1969 afskrev banken sit tilgodehavende overfor enken og sit pant i jollen.

I Horsens Sejlklub startede en storstilet indsats for at skaffe pengene
klubkassen var tom. Breving- klubben (se 125 års jubilæumsbogen side 110) og ungdomsafdelingen, med Hans Jakobsen som primus motor, afholdt auktioner over Brevings malerier, puder, trøjer etc. lavet af klubbens piger/damer og alle mulige andre effekter.

Der blev iværksat en indsamling blandt klubbens medlemmer og specielt de unge jollesejlere, som manglede et stabilt ledsager- og dommer fartøj, skæppede flot i kassen.

Man skulle ikke tro de havde sejlet den samme tur hjem
Det lykkedes at samle pengene og i april 1969 kom Christian Vulkano og Christian Breving til Stubbekøbing med pengene og de sejlede den nye Vitus Bering hjem til Horsens.

Om denne 100 sømil lange færd gik der mange historier – man skulle tro, at Christian og Christian ikke havde sejlet den samme tur i samme båd. Specielt deres overnatning i Svendborg er omgivet med mystik.

Siden har Vitus Bering været en uvurderlig hjælper i Horsens Sejlklub. Den er kendt og misundt af alle andre sejlklubber.

Knud Hjersing og FinnFinn holdt hende sejlende

Båden er født med en 3 cylinders Renault dieselmotor.  Vitus Bering blev hårdt brugt og i nogen grad misrøgtet på grund af pengemangel.  En gang i 70´serne sank hun, fordi nogen havde glem at sætte bundproppen i før søsætning fra den gamle bedding.

Med hjælp af dejlige sponsorater og frivillige hjælpere
Kun Knud Hjersing og FinnFinns store indsats, hver gang hun var i nød, er årsag til, at vi stadig har hende i fin form.

I midten af 80’serne sponsorerede Honum Æg en hovedrepareret 80 Hk Ford diesel. Knud og FinnFinn ombyggede motoren til maritimt brug, delvis med brug af dele fra den gamle Renault motor. Ca. 10 år senere forærede Tonny Miflex en fin Mercedes dieselmotor til klubben. Knud installerede også den og den dag i dag kører den stadig.

I 2007 fik Vitus Bering en ordentlig overhaling. Horsens Yachtværft renoverede for osmose under vandlinjen og et hold fra Knud Dagpleje malede fribordet og påsatte nye tekster.

Kom og hjælp så Vitus Bering stå fin til sin 50 års fødselsdag

Men nu trænger hun igen til en makeover. En gang maling overalt er nødvendigt og det er planen endnu engang at samle et hold til at gennemføre dette arbejde i vinter, så hun står smukt i sit 50. år.

Vil du lege med så skriv dig på listen hos Knud i værkstedet ved ungdomsafdelingen.

Nils Buhl

Fototekster:

Vitus Bering 1: Skuespilhuset transporteres til Jernlageret  i forbindelse med Havnens Weekend.

Vitus Bering 2: Dommerbåd, – med bøjer på siden.

Vitus Bering 3: Flåde til Sankt Hansbål slæbes på plads.

Vitus Bering 4: Havnerundfart i forbindelse med Havnens Weekend.

;