Tre på stribe i Horsens til april


[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.0.47″][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.0.47″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.0.47″ parallax=”off” parallax_method=”on”][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.0.47″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

2018-sæsonen skydes for alvor i gang, når Horsens Sejlklub åbner op til tre weekender i træk med J/70-sejlads på programmet.

Tilbage i august måned investerede klubben i tre helt nye J70ere med det formål at skabe endnu mere kapsejlads aktivitet i klubben, samt forbedre klubbens muligheder i Sejlsportsligaen. Bådene har været flittigt brugt hen over efteråret og vinteren, og nu står den første hele sæson snart for døren.

Så for at fejre de tre nye både, samt markere Horsens Sejlklub som Østjyllands J/70-center, er der arrangeret ”Tre på stribe” i april. Det vil sige tre weekender i træk i Horsens, hvor den står i J/70erens tegn.

Træningsweekend d. 14-15 april:

Den første weekend er en gentagelse af en lignende lejr/weekend klubben arrangerede tilbage i oktober, hvor formålet er at vidensdele og lære så meget som muligt af hinanden weekenden igennem. Dette gøres ud fra ”Den danske model”, som også bliver brugt blandt landsholdssejlerne i jolleklasserne. Det vil sige, at intet holdes hemmeligt for hinanden eller ”konkurrenterne”, men at man i stedet tror på, at vi alle sammen bliver bedre ved at løfte hinanden.

Det er planene, at der i løbet af weekenden kommer et par gæster forbi med input til trim, taktik og boathandling. Hvem det bliver, vil vi endnu ikke løfte sløret for.

Grundig Sailing Cup d. 21-22 april:

Den efterfølgende weekend afholdes sæsonens første Grundig stævne. En stævneserie på tre J/70-stævner, som blev indført i Danmark sidste år efter at have kørt i både Norge og Sverige nogle år. Her sejles der på korte baner og 7-8 sejladser om dagen.

Både til træningsweekenden og til Grundig stævnet, skal man som besætning medbringe egen båd. Har man ikke mulighed for dette, er der indgået et samarbejde med Sejlsportsligaen, der gør det muligt at leje en båd til en eller flere af weekenderne.

Youngsters Camp d. 26-29 april:

Sidst men ikke mindst arrangeres der den sidste weekend i april Youngsters-camp, hvor det er de unge mellem 15 og 23 år, der er i fokus. For med det voksende J/70 miljø i Danmark, skal vi også have de unge med. Derfor har sejlsportsligaen lanceret dette nye koncept, som bliver skudt i gang med første camp i Horsens efterfulgt af en camp på Oure til sommer.

Der er plads til ca. 200 sejlere, og man behøver ikke have stor sejlererfaring eller være medlem af en sejlklub.

”Opfordringen om at melde sig til, skal derfor lyde til alle unge, der har hørt om campen, og har lyst til at være med. Det er ikke nødvendigt, at du er god til at sejle, det kan være, du er bedre til at dømme sejladser eller bare gerne vil lære det. Eller måske går du med en drøm om at kunne klippe de fedeste videoer sammen af de andre”, siger Youngsters teamet.

Tilmeldinger og mere info via linket Tre på stribe!

Jacob Nikolajsen
Stævneleder

Horsens Sejlklub

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os