Skumsprøjt fra Bestyrelsen
En ny sejlersæson er lige på trapperne, og bestyrelsen var mandag samlet for at følge op på økonomi, prioriteringer og kommende tiltag og aktiviteterne i Horsens Sejlklub.
Klubhuset – NIOR Horsens
Klubbens del af ombygningen i forbindelse med, at NIOR Horsens overtager forpagtningen, er nu ved at være gennemført.
Vi glæder os nu til at få åbnet huset igen, første gang i forbindelse med Standerhejsningen den 6. april. Håber på god deltagelse.
Forpagterskifte med ombygning koster, men heldigvis har en vi god likviditet og følger budgettet.
Vi glæder os til igen at få et aktivt hus med NIOR Horsens, cafe, ishus og brødudsalg samt gode medlemsfaciliteter.
Prioriteringer 2024 – kommende tiltag
Horsens Sejlklubs vigtigste opgave er at skabe gode aktiviteter, som kan fastholde og tiltrække nye medlemmer. I den kommende tid vil bestyrelse og udvalg have fokus på følgende aktiviteter:
Hvervekampagne rettet mod klubløse bådejere i Horsens Marina
Vi skal synliggøre fordelene, ved at være medlem af HSH
Flere unge ind i sejlsport for at blive ’sejlere for livet’
Vi planlægger at introduktionsforløb inden sommerferien, hvor vi tilbyder unge et oplæringsforløb i J70. Målet er et attraktivt ungdomsmiljø for unge som søger mere fællesskab og mindre kapsejlads
Bedre tilbud i overgangen fra optimist til juniorsejler
IlCA 4 og J70 er prioriterede både efter optimisten, men der skal også være mulighed for at udforske foilende joller samt skiff joller. Vi søger midler til dette.
Flere bådejere og gaster til lokale kapsejladser
Vores kapsejladsaften tirsdag med 50 deltagere viser at der er stor interesse for kapsejlads på Horsens Fjord. Vores opgave er nu at forbedre kommunikationen og gøre det mere bruger venligt.
Nye tiltag i sejler- og kapsejladsskolen for at tiltrække flere elever
Afdelingen arbejder på nye tiltag, som kan tiltrække flere elever.
Forbedre kommunikation til vores medlemmer
Vi afventer ny platform fra DS som kan samle vores kommunikation til medlemmerne.
Den nye hjemmeside fungerer fint og så arbejder vi med at forbedre formidling af nyheder og aktiviteter via mails.
Rekruttering af nye medlemmer til bestyrelse og udvalg
Vi forbereder en hvervekampagne som gerne skal få flere ind i det frivillige arbejde, som betyder meget for klubben og styrker fællesskabet.
HUSK Standerhejsning, Clean UP og Stumpmarked m.v. den 6. april.
Vi ønsker alle en rigtig god påske.
p.b.v.
Formanden