Reception for Johan Schubert
Fredag den 19. juni var der godt fyldt op i Sejlerstuen, hvor medlemmerne kunne hilse på vores nyslåede verdensmester i OK-jolle Johan Schubert. Der blev serveret et glas bobler og holdt et par taler mens Johan fik lejlighed til at fremvise den flotte guldmedalje som beviset på den fantastiske præstation han har leveret.
Næste udfordring for Johan er træningslejr i Peru (!!) i indeværende uge – man kommer ikke sovende til hverken OL-deltagelse eller verdensmesterskaber!
Tak for besøget Johan – vi glæder os til at følge dig i de kommende udfordringer.
/Morten






















