Rammelokalplan i høring – læs HSHs indsigelse
HUSK Deadline for dit høringssvar er 14. februar 2017.
Horsens Sejlklub har skrevet en indsigelse til rammelokalplanen for Nordhavnen. Det kan du læse her: HSH indsigelse til LP2016-1 rammelokalplan.
Kære medlemmer og andre interesserede i lystbådehavnens arealer og aktiviteter
En del medlemmer har spurgt ind til rammelokalplanens betydning for Horsens Sejlklubs aktiviteter. Det vil jeg her forsøge at belyse, så I hver især kan tage stilling og med egne ord og vægtning af, hvad I finder vigtigt, give jeres evt. indsigelser til kende ift. planen.
Det er Bestyrelsen i Horsens Sejlklubs håb, at så mange som muligt, vil give deres mening til kende med så mange nuancer som mulig.
Sejlklubben vil også invitere politikerne med på en rundtur på arealerne, så de forhåbentlig bedre kan forstå, hvad indsigelserne og bekymringerne går ud på.
Der blev på byrådsmødet i december enstemmigt vedtaget et tillæg til Rammelokalplanen på foranledning af et forslag fra Venstre. Den vil jeg først forsøge at forklare betydningen af.
Stævne- og vinterpladsarealets (bag Nyboder) størrelse
Sammenhængen mellem klargøringsarealerne og ungdomsafdelingen forsvinder
Det betyder rigtig meget for vores målsætning om at skabe sejlere for livet, at børn og voksne kender hinanden. Og at vi er i stand til at skabe et trygt miljø for børnene i alderen 7-14 år. Det kræver nærhed og tilstedeværelse af forældre og andre voksne.
Sejlsport er en tidsmæssig krævende sport. Det tager udover træning 2 aftener om ugen – i sommerhalvåret hele dage og weekender, så det er også vigtigt, at de voksne på land, kan få ordnet deres egne både og master, mens børnene trænes på vandet.
Nærhed mellem vinterklargøringsarealer og klubben forsvinder
Forestil dig at den ene banehalvdel af AC Horsens fodboldbane er på Langmarksvej og den anden banehalvdel er i Stensballe, og hvad det betyder for gennemførelsen af en fodboldkamp og tilskueroplevelsen.
Det er det, der sker ved at flytte Vinterpladsen over på Lossepladsen.
Sæsonen, hvor der er noget at kikke på også for byens øvrige borgere, indskrænkes.
Klubliv
At arealer ligger samlet har kæmpe betydning for klublivet.
Legepladsen bliver til en vej
Lystbådehavnen er af mange af byens borgmestre blevet kaldt byens største park. Og det er vi rigtig glade for. Vi synes det er rigtig fint og hyggeligt, at byens dagplejemødre tager på udflugt med børnene til lystbådehavnen. Men hvor skal de mon være fremover?
Grønne arealer er vigtige og frihedsgrad til fremtidige justeringer
Vigtigt at man ikke bygger helt ud til vandkanten. Men at der er friarealer til fremtidige justeringer. Er hele området plastret til med boliger, går der rigtig mange år, inden der kan blive lavet om på den beslutning.
Parkering
Der planlægges med kun 0,5 parkeringsplads pr. bolig. Til sammenligning har Langelinie 2,7. Vi forudser et kæmpe parkeringspres på området.
En væsentlig konkurrenceparameter er gratis parkering. Vi parkerer jo hele dage, weekender og uger. Ikke blot et par timer.
Frivillige pladsmænd forsvinder
I dag drager havnen fordel af de frivillige pladsmænd. De ønsker ikke at flytte over på Lossepladsen, da “lønnen” jo er samværet med de øvrige klubmedlemmer og at være en del af de daglige aktiviteter.
Næsten ingen tyverier i dag
Hvilket skyldes, at der næsten altid er mennesker på vinterpladsen. Erfaringer viser, at der er mere tyveri fra en indhegnet bådopbevaringsplads end fra de ikke indhegnede pladser.
Nænsom udvikling der tager hånd om det der er værd at bevare
Vi er ikke imod udvikling. Men vi mener, der er store værdier i vores klubliv, der er værd at tage vare om og ikke tromle ned i væksten og udviklingens navn.
Det vil være attraktivt at kunne tilbyde de nye borgere, der kommer til byen og de mange studerende et aktivt fritidsliv på lystbådehavnen.
Indsigelser
Du finder lokalplanen på Horsens Kommunes hjemmeside. Forsiden, midt på under planer og høring.
Hørings fasen er frem til 14.2.2017.
Indsigelser skal sendes til planogby@horsens.dk og det skal fremgå, at det er vedrørende lokalplan 2016-1, rammelokalplan Nordhavnen Horsens.
Venlig hilsen
Bjarne Hansen
Formand Horsens Sejlklub
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]