Vælg en side

Det var et festligt syn at komme på havnen 8. oktober, hvor Dannebrog var til tops og vejrede i frisk vind.

Årsagen var pigesejlernes markering af deres 25 års jubilæum og eksistens.

Et pigefelt på 60 og et herrefelt på 5 deltog i festlighederne.

Gensynsglæden var stor blandt pigesejlerne

Og støjniveauet var på et splitsekund HØJT. Mange gamle minder blev genopfrisket, både de sjove og de knap så sjove. ”Kan du huske …..”, ”og så var der dengang, at …..” blev sagt mange gange.

Der blev grinet og snakket, som om vi lige var kommet ind fra en sejlads på vandet. Det var også dejligt at rigtig mange tidligere pigesejlere, pigesejlere udefra og mange andre glade piger havde taget sig tid til at festliggøre dagen sammen med os andre.

Kvinder hjælper Kvinder

Karen Grøn, som er tidligere pigesejler, holdt et skønt foredrag om ”Kvinder hjælper Kvinder”. Karen kom blandt andet ind på, hvorfor hun er en varm fortaler for, at alle kvinder skal ud at sejle i egen båd – og gerne uden mand.

Det giver ”hård på brystet”, at kunne navigere selv, og hvis uheldet er ude, kommer man ikke til at stå i en pludselig uvant situation – for kvinder kan godt! Karen er stifter af ”fremtidens kvinder”, som er et netværk for kvinder. Netværket har i dag 120 medlemmer og et godt forum til sparring på flere områder.

Ol-bronze vinder Anne-Marie Rindom

Er en god fortæller og rundede dagen af, hvor hun i billeder og ord, fortalte om det hårde slid det er at sejle på topplan. Om træningsindsats både på det fysiske og det mentale plan og selvfølgelig på vandet.

Anne-Marie er meget målbevidst og vil nu gøre sin uddannelse færdig inden hun går i gang med træningen til OL i Tokyo.

Besætningen på Mag´s siger tak til alle, der tog turen til Horsens Sejlklub for at være med til at fejre pigesejlernes 25 års jubilæum.

Vi ses på vandet til foråret – både nye, tidligere og nuværende pigesejlere.

Se TV Sket&Set herunder

og lidt mere af Anne-Marie`s fortællinger fra OL:

https://www.youtube.com/watch?v=WMSFQ8QbW6Y

Se Karen Grøn`s tale her.

Samt billeder fra dagen:

Tak for gaverne

Karen Grøn, Vestjysk Bank

forærede os en flaske præmievin pr. aften i 2017.

Danske Tursejlere:

Pigesejlerne Juelsminde:

Pigesejlerne Nyborg:

Pigerne i Roklubben:

Kirsten Pedersen:

Pokaler der, igen, skal i omløb blandt pigesejlerne.

;