Nyt fra Johan Schubert


Så er 2026 skudt igang!

Årets første måned har budt små 4 ugers træningslejr i Cadiz. Med mere end 40 timer på Cadizbugten kommer raceformen så småt snigende mens forårets World Cup stævner på Mallorca og i Frankrig, efterfulgt af EM i Kroatien, nærmer sig.

Efter jeg har tilsluttet mig det internationale træningssetup Xpert Sailing Academy med træningspartnere fra bl.a. Canada, Sydkorea og Peru, er der blevet skruet op for dagene i udlandet, både for at få timer på vandet og for at lære holdet at kende, inden stævnesæssonen går igang.

Det nye træningssetup er en forandring, der kræver tilvænning, særligt når sejlere fra 4 forskellige kontinenter træner, sejler og bor sammen i så lange perioder. Det er sjovt og udfordrende når man både skal forstå og lære at tage hensyn til vores forskelligheder, men samtidigt en enormt givende måde at lære hinanden at kende på.

Timerne på vandet har budt på alle tænkelige forskellige forhold, men særligt sejlads i dønninger har været på menuen de sidste to uger, hvor en mindre storm har banket på fra vest. I Cadiz betyder det at store bølger, ulig noget vi finder i Danmark, ruller ind og driller balancen i min lille ILCA, så det har været godt at få øvet.

Foruden det udfordrende underlag, havde jeg nok at se til, da jeg skrev og afleverede to hjemmeeksamener undervejs på træningslejren, og hvor skole nogle gange giver et mentalt afbræk, gav det i denne omgang mere anledning til at øve sig i at sejle, når hovedet er godt brugt, en super god men udfordrende øvelse.

 

Jeg er nu hjemme i Danmark i en uges tid inden turen endnu engang går til spanien for at få styr på den sidste forberedelse inden årets første World Cup stævne i midt marts i Palma, Mallorca. Jeg glæder mig enormt meget til at komme tilbage på en rigtig startlinje og stressteste det vi har øvet os på over vinteren.

 

Sejlads i store bølger. Link  til video på Facebook

Tusind tak til alle der støtter og giver mig muligheden for at gøre mig umage på havet og på land!

 

 Johan 💙

 

 

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv til os