Marinearkæolog gæstede klubben


Af Carl Gerstrøm

Det var en usædvanlig og meget spændende klubaften med Daniel Dalicsek, marinearkæolog på Moesgaard Museum, sejler, sømand samt sports- og erhvervsdykker.

Formand for turudvalget Søren Buhl bød velkommen til de godt 20 fremmødte, der trodsede byggerodet i klubhuset. Bjarne H. havde støvsuget og vasket guld i ”rundellen” og stole blev i hast stillet frem.

Daniel præsenterede sig – og sikke et CV. Hyre på flere skoleskibe, kapsejlads på mange forskellige bådtyper. Selv ejer Daniel en Elan 43.

Studerende på flere universiteter der i 2015 sluttede med en kandidatgrad i marinarkæologi fra Syddansk Universitet.

Når en så vidende person også er en blændende formidler og glødende brænder for sit fag, så kan det kun blive en fantastisk aften, – og det var det!

Vi hørte om marinebiologernes opgaver. Som arkæologerne på land skal ind over ved anlægsarbejder så skal marinbiologerne det til søs. Men der er mange andre opgaver. Siden Daniel blev færdig, har han været med til at 15 skibsvragsudgravninger, flyvragsudgravninger og masser af bopladser mange med flere tusind år på bagen.

Indsejlingen til Horsens Fjord, området omkring Hjarnø, er for arkæologer – til land og til vands – et meget interessant område med mange spændende fund. 3 buer ca. 6000 år gamle blev her nævnt.

Arbejde i havet, iført dykkerudstyr, er der meget af, for de 21 marinarkæologer der er i Danmark. Om vinteren rykker de indendøre og sidder foran en computerskærm for at bearbejde data og formidle.

Tak til Daniel for en spændende aften.



Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os