Horsens Sejlklub vandt Dansk Sejlunions Klubudviklingspris 2020 tilbage i marts måned. Normalt bliver prisen overrakt på DS Generalforsamlingen, men den er indtil videre udskudt.
Derfor kom Dansk Sejlunions direktør Christian Lerche mandag forbi Horsens Sejlklub, for at overrække pokalen. Normalt ville dette have udløst en reception i Restaurant Pynten for sejlklubbens medlemmer, men da det p.t. ikke er muligt, blev det Bjarne Hansen, Carl Gerstrøm og Peter Bjerremand,. der på klubbens vegne fik overrakt pokal og check på kr, 20.000.
Når vi igen kan åbne klubben op, vi vi glæde os til at fejre prisen sammen med klubbens medlemmer.
Tak til alle medlemmer og samarbejdspartnere, som bidrager til, at vi kan søsætte de mange gode aktiviteter.