Kapsejlads
Der har ikke været afholdt kapsejlads i dette for år på grund af coronakrisen.
På Øresund afholdt man et tursejlertræf, hvor både fra mange klubber mødtes i Københavns Havn; men ellers har alt være lukket ned.
I Horsens Sejlklub startes der først kapsejlads efter sommerferien.
Aftensejladserne starter tirsdag den 11. august med J 70 og løber så efter normalt skema med pigerne onsdag og familiekapsejlads torsdag.
”Endelave Rundt” er planlagt til lørdag den 29. august med start i Snaptun.
” 2 Star” eller ”3 kost sejlads” bliver den 20. september
Klubmesterskaber bliver de 26. september.
”DH DM” som i 2019 blev afviklet for førstegang med Snaptun Sejlklub, Juelsminde Sejlklub og Horsens Sejlklub som arrangør, skulle også have været afviklet i 2020 med samme besætning; men det er aflyst/udsat til 2021. Det forventes at blive 10. til 13. september.
Det har ikke været let at forstå, at man ikke kunne sejle kapsejlads. Men nu lysner det og kalenderen er lagt for efteråret. Glæd dig! (KEF/CG)