
Kapsejlads 2025
Foråret nærmer sig, og det betyder, at vi igen byder alle sejlere velkommen til en ny sæson med kapsejlads i HSH!
Som traditionen foreskriver, sejler vi tirsdag, onsdag og torsdag med følgende program:
Tirsdagssejladser – Op-ned baner
Tirsdagssejladserne afvikles på op-ned baner med en udlagt startlinje. Afhængigt af vejrforholdene forsøger vi at gennemføre to sejladser pr. aften. Startskuddet til dagens første sejlads lyder kl. 18:30.
📅 Forår: 6., 13., 20. & 27. maj samt 3., 10., 17. & 24. juni.
📅 Efterår: 12., 19. & 26. august samt 2., 9., 16., 23. & 30. september.
Onsdagssejladser – Pigesejlads
Onsdagssejladserne er primært for pigesejlerne, men drenge og mænd er også velkommen ombord, der sejles på de udlagte HSH-bøjer (op-ned bane) med en udlagt startlinje. Aftenens første sejlads starter kl. 18:30.
📅 Forår: 7., 14., 22. & 28. maj samt 4., 11., 18. & 25. juni.
📅 Efterår: 13., 20. & 27. august samt 3., 10., 17. & 24. september.
Torsdagssejladser – Handicapsejlads
Torsdagssejladserne afvikles på de udlagte HSH-bøjer og sejles efter respitsystem, hvor de mindste både starter først. Første båd over målstregen vinder dagens sejlads!
Start og mål styres – som altid – med sikker hånd af Knud Erik Feldt. Første båd starter kl. 18:30, hvorefter resten af feltet følger i henhold til respittiderne.
📅 Forår: 8., 15. & 22. maj samt 5., 12., 19. & 26. juni.
📅 Efterår: 14., 21. & 28. august samt 4., 11., 18. & 25. september.
📢 Information om tilmelding og sejladsbestemmelser følger snarest.
Vi glæder os til endnu en sæson fyldt med god sejlads, konkurrence og hyggelige aftener på vandet!
⚓ Sejlerhilsner fra kapsejladsudvalget – vi ses på fjorden!