Go’ tradition til jul og nytår
I mange år har det været en tradition i Horsens Sejlklub, at medlemmerne mødes Juleaftensdag og Nytårsaftensdag mellem 11 og 13 for at ønske hindanen henholdsvis Glædelig Jul og Godt Nytår.
For de mest garvede bliver det nærmest ikke højtid, hvis ikke man kommer omkring sejlklubben de dage!
Også i år diskes der op med æbleskiver og gløgg den 24. december kl. 11.00 og denne hyggestund slutter igen kl. 13.00.
Nytårsaftensdag den 31. december står den på en sildemad med en øl og en snaps. Samme tid 11.00 til 13.00.
Horsens Sejlklub er vært, Matroserne sørger for skafning og det foregår i MONGO.
Kom og vær med! – det er rigtig hyggeligt!