Frihavnsmærke og klubstander til båden
Frihavnsmærke
Frihavnsmærker for 2026 er modtaget og vi har aftalt, at de som vanligt kan fås ved henvendelse til havnekontoret. Du får samtidigt det obligatoriske mærke til båd og stativ som skal påføres synligt, så havnens personale kan se at din bådplads er betalt. Husk at du får en klækkelig rabat i en lang række havne i både Danmark og Sverige (og enkelt i Norge) når du sejler med Frihavnsmærke – du kan se oversigt på denne hjemmeside:
https://frihavne.dk/havne/?visning=kort
HSH klubstander
Alle bådejere havde mulighed for at få udleveret en gratis klubstander hvis de deltog på generalforsamlingen. Var du ikke til stede og mangler du en klubstander, kan du købe en ny ved henvendelse til Søren Buhl på 25578786 eller info@horsensvaerft.dk – de fås i tre størrelser til priser fra 50-70 kr. per stk. så det ødelægger ikke bådbudgettet at pynte op med en dugfrisk og flot klubstander under salingen.





















