
Forårsafslutning torsdagssejladser
Forårssæsonen rundes af med sejladser og præmieoverrækkelse
Torsdag d. 26 juni markerer afslutningen på forårssæsonens sejladser, og traditionen tro samles vi efterfølgende i klubhuset til hyggeligt samvær og præmieoverrækkelse.
Aftenen byder på god stemning, mulighed for at købe en lækker sejlerret samt kolde drikkevarer.
Kapsejladsudvalget håber at se så mange som muligt og ønsker alle en fantastisk sommer – vi glæder os allerede til at sejle igen efter sommerferien!