Udfordrende VM for Nanna og Marie

I år blev verdensmesterskabet for 29erne afholdt i Porto, Portugal, hvor mere end 200 både fra 26 nationer deltog. Det store felt var fordelt i fire fleets på to baner ud for flodudmundingen af Douro.

Som optakt til mesterskabet rykkede Marie Maier og jeg tidligt vores træningsbase til Porto for at lære så meget som muligt om forholdene og vænne os til varmen. De første ti træningsdage var med en international træningsgruppe med besætninger fra både USA, Canada og Puerto Rico. Herefter trænede vi i en anden international træningsgruppe med sejlere fra Tyskland, Norge, Canada og Danmark med en polsk træner Marcin Jozefowski fra Golden Boats Academy, hvilket også var vores gruppe under stævnet.

Specielle vejrforhold med store temperaturforskelle

I træningsdagene havde vi 30 graders varme og mellem til hård vind fra NV med swells fra VNV og masser af chopsø næsten alle dagene. Det mest syrede ved at sejle i Porto var temperaturforskellene inde på land og ude på Atlanterhavet. Med en vandtemperatur på 16 garder var luften tilsvarende kølig på vandet. Specielt når der var masser af vind. Modsat inde på land var det ligesom en sauna, hvor en føntørre blæste varmluft hele tiden. Det var virkelig specielt at sejle fra BBdouro Marina ud gennem floden Douro i den varme vind og mærke, hvordan man på vej ud gennem flodudmundingen sejlede mere og mere i den køligere vind fra Atlanterhavet.

Jo tættere vi kom på stævnet desto mere begyndte vejrudsigten at slå om og blot to dage før stævnestart blev jeg syg og kæmpede med ondt i halsen, forkølelse og træthed. Absolut værst tænkelige timing. Det tegnede til at blive et langt mesterskab.

Svær kvalifikationsrunde med få sejladser

Den første kvalifikationsdag fik vi gennemført 3 sejladser på 7 timer i let til mellem vind og masser af chopsø og swells. Vi havde fart til at ligge i top 5 hele dagen, men lykkedes ikke med at vinde alle starterne.

Dag to ventede vi hele otte timer på land med AP før dagen blev afblæst og på den sidste kvalifikationsdag blev der gennemført 4 sejladser i let til mellem vind.

Under de svære forhold kæmpede vi for hver en båd for at kvalificere til guldfeltet. Vi lavede i sidste kvalifikationssejlads en midtlinje luvstart, lå top 3 rundt om topmærket og førte i gaten. Sejlede til venstre, men vendte tidligt på andet opkryds. Tabte en båd på den sidste lænser, men så døde vinden fuldstændig. Fri pump flaget var stadig oppe og nu galt det bare om at komme over mållinjen. Jeg pillede hurtigt spileren og begyndte at pumpe som en sindssyg. Da vinden kun døde i den nederste del af banen blev hele top ti i feltet samlet, og det var næsten umuligt at komme effektivt fremad i bølgerne selvom alle pumpede. Vi endte 8’er i mål og forstod ikke hvorfor baneledelsen ikke afblæste sejladsen. På vej ind fik vi at vide af vores træner, at vi var taget for tyvstart. Pointene var tætte, men UFD i sidste sejlads betød, at vi desværre ikke kom i guldfeltet, men skulle i stedet sejle finale i sølvfeltet.

Meget let ved i Finale sejladserne

I finale dagene blev der kun gennemført en sejlads hver dag undtagen den sidste dag, hvor vi samlet ventede i 4 timer på land, hvorefter vi blev sendt på vandet. Efter 3 timer på vandet forsøgte baneledelsen at starte, men sejladserne for både guld og sølv blev afblæst grundet for lidt vind.

Med blot to sejladser i sølvfeltet ender vi samlet på en 5. plads i sølv, overall nr. 55 og 9. pigebesætning i verden.

De ni gennemførte sejladser svarede kun til halvdelen af de planlagte sejladser som skulle være sejlet. Resten var ventetid på land eller vand.

Vi har haft en uforglemmelig oplevelse og ufatteligt meget bådarbejde i træningsperioden, men det har også betydet, at grejet har spillet under hele stævnet – ingen grejnedbrud.

Verdensmesterskabet har uden tvivl været under ekstremt svære forhold grundet let til mellem vind og kaotiske bølger i form af swells og chopsø fra alle retninger.

//Nanna