
Anne-Marie Rindom tilbage i Horsens
Dag med Podcast, besøg hos borgmesteren og klubaften i klubben
65 medlemmer og sponsorer fik opdatering fra Anne-Marie Rindom
Efter et længere ophold i Australien var Anne-Marie Rindom mandag tilbage i Horsens Sejlklub.
Det blev til en spændende aften, som startede med god mad fra NIOR, hvorefter vi fik sagt tillykke med prisen som ’Årets Sportsnavn i Horsens’.
Efterfølgende fik medlemmer og sponsorer et godt tilbageblik på et spændende 2024 OL år og en opdatering på Anne-Maries opgaver i 2025 og planer for fremtiden.
En fast plads som taktiker på den danske Rockwool SailGP båd, hvor der sejles 14 stævner rundt i verden i 2025 er en spændende udfordring, som fylder godt op i kalenderen.
For at komme med på foil bølgen kommer Anne-Marie også til at sejle en ny foilende Switch One Design jolle. Det er en ny klasse, som mange kendte sejlere køber ind i og dermed lagt op til konkurrence på et højt niveau.
Det store spørgsmål var selvfølgelig om der er planlagt en ny ILCA6 kampagne frem mod OL i Los Angeles i 2028. Klogt nok bliver der først taget stilling til det i starten af 2026.
Tak til Anne-Marie for endnu et spændende og inspirerende indlæg.
Borgmesterbesøg
Der blev også tid til et besøg hos Borgmester Peter Sørensen, som fik en opdatering. Tak til Borgmesteren for et godt møde og dejligt at Anne-Marie har en god plads på væggen i borgmesterkontoret.

Sport i Horsens podcast
Det blev til en god snak om fortid, nutid og fremtid med Jørn Simmenæs og Tommy Poulsen.
Hør 37 minutters podcast her på dette link
