Flot EM debut til Nanna i 49fx
EM 2026
Efter en spændende uge er europamesterskaberne for 49er, 49erFX og Nacra 17 i Eckernförde, Tyskland, nået til ende. Ugen bød både på masser af blæsevejr de første par dage og helt let vind til sidst.
I 49erFX sejlede Josefine Nøjgaard og jeg vores første mesterskab sammen. For tredje stævne i streng sejlede vi os efter to meget blæsende og regnfulde kvalifikationsdage ind i guldfeltet.
Herfra slog vejret om og vi sejlede eliminationsdagene i høj solskin og let vejr. I guldfeltet havde vi et højt top niveau, men lavt bundniveau. Vi lavede tre sejladser i top 4, hvor en af sejladserne var en første plads, som den eneste danske båd. Det er den bedste følelse, når man får tingene til at gå op i en højere enhed og fedt at slå hele verdenseliten i en sejlads.
Vi ender samlet på en 19. plads i Europa og 22. plads overall ud af 54 både i kampen mod verdens toppen.
Nu står den på ca. 1,5 uges sommerferien, hvorefter hverdagstræningen på Aarhus bugten starter. Vi ser frem til en masse timer på vandet hen over sommeren og efteråret.
Jeg er desuden blevet en del af Udviklingsgruppen i Dansk Sejlunion og vil i samarbejde med Josefine arbejde mod verdensklasse i 49erFX.
//Nanna
Resultater:





















