Nanna debut i 49fx på Mallorca


Mallorca og MSC regatta

Den sidste uges tid har jeg tilbragt på Mallorca for at sejle 49er FX med Josefine Nøjgaard. Vi startede med fire dages træning på Palma bugten, hvor vi havde base på stranden i S’Arenal sammen med de andre 49ere, FX’ere og Nacra 17.

Derefter havde vi en hvile dag hvorefter Mallorca Sailing Center Regatta startede. Stævnet var et træningsstævne til det store Prinsesse Sofia Cup i påsken. Dermed var der stor international deltagelse og feltet hos FX’erne var på 52 både. Vi sejlede derfor i to felter.

Den første dag fik vi gennemført tre sejladser i let vind. Starterne var meget afgørende og det var svært at ramme timing med letvejrsaccelerationerne. Til gengæld havde vi god fart på læns.

Dag to var helt anderledes. Vinden og bølgerne var taget til først på dagen. Det var overskyet og regnbygerne truede. Vi havde et par omstarter grundet store vinddrejninger og kraftigt dalende vind på grund af en regnbyge. Da vi endelig blev startet blev sejladsen afblæst. Lidt over middag fik vi gennemført en sejlads, men under meget omskiftelige forhold. Vinden døde næsten helt og bølgerne var stadig svarende til den tidligere vindstyrke. Vinden drejede så meget i højre, at vi til sidst kunne holde mållinjen op efter et gypeset rundt om topmærket. Kort efter sejladsen blev der sat AP over Alfa og dagen var slut.

På stævnets sidste dag var der så meget vind, at sejladserne først blev udsat, men da vinden blev ved med at tage til blev dagens sejladser aflyst.

Hjemrejsedagen bød på klassisk Mallorcavejr; høj solskin og mellemvind. Vi kunne derfor nå en tur på vandet inden turen gik hjem til Danmark.

Resultater:

https://www.mallorcasailingcenterregatta.com/en/default/races/race-resultsall

 

Sidste nyt

Nanna Sejler også med til forårets store regatta 55. TROFEO S.A.R. PRINCESA SOPHIA fra 27. marts til 4. april, hvor hele verdenseliten er med.

 

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv til os