EgnsINVEST støtter Johan L. Schubert frem mod OL i 2028


Horsens til OL – Klar med den 4. OL-kampagne

Der er nu under tre år til de Olympiske Lege i 2028, som afholdes i Los Angeles. Det er derfor tid til, at projektet “Horsens til OL” igen træder ind på scenen – denne gang med den fjerde OL-kampagne. Fokus er rettet mod at sikre, at Horsens endnu engang bliver repræsenteret ved verdens største sportsbegivenhed og forhåbentlig vinder endnu en medalje.

 

Johan L. Schuberts forberedelser og ambitioner

Johan er allerede i fuld gang med sine forberedelser frem mod OL i 2028. Han ser frem til et spændende 2026, hvor han skal deltage i store internationale stævner og får mulighed for at træne i en ny international træningsgruppe. Disse initiativer skal styrke hans chancer for at opnå endnu en OL-deltagelse og være med i kampen om medaljer ved de store stævner.

“Horsens til OL” bakker op om Johan og arbejder målrettet for at støtte ham på vejen mod OL.

 

EgnsINVEST motiverer samarbejdet

EgnsINVEST støtter projektet “Horsens til OL” ved at bakke op om Johan, et ungt talent med store ambitioner.

Johan har allerede en OL-deltagelse bag sig og arbejder målrettet mod at repræsentere Danmark for anden gang i Los Angeles i 2028.

EgnsINVEST tror på, at lokale talenter gavner fællesskabet og inspirerer andre unge i vores område.

Ved at støtte Johan håber vi at give ham de bedste muligheder for at udvikle sig og nå sine mål – samtidig er vi glad for at være med til at sætte Horsens på landkortet og samtidig fremme sejlsporten.”

I ’’Horsens til OL’’ glæder vi os til samarbejdet med EgnsINVEST, ser frem til at dele den inspirerende fortælling om et ungt talent fra Horsens, som er på vej op i den internationale elite af ILCA 7 sejlere.

 

På billeder ses Johan Schubert samen med Administrerende direktør i EgnsINVEST Maibritt Lindstrøm

Flere nye ’’Horsens til OL’’ partnere er på vej, så fortsættelse følger

 

 

Johan Lundgaard Schubert ved OL i Marseilles i 2024 (Foto: Peter Brøgger Sejlsportsfoto)

 

 

 

 

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

 

 

 

 

 

 

Skriv til os