29’er Eurocup i Hyeres Frankrig 2024


af Nanna Schroll Nørgård

Årets første stævne løb over stablen i det Sydfranske, hvor 107 både stillede op fra 12 forskellige nationer, som blev fordelt i to fleets. Efter fire stævnedage med vejrforhold fra hele paletten, var der blevet gennemført 8 sejladser. De tre indledende dage var kvalifikationssejladser, hvor der på den sidste dag var finalesejladser i guld- og sølvfelt. 

Førstedagen blev der ikke gennemført sejladser grundet hård vind og store bølger fra øst. De følgende to kvalifikationsdage bar også præg af ventetid både på land og vand, men baneledelsen havde tålmodighed til at finde vinduer, hvor kapsejlads var muligt. Efter de indledende sejladser havde vi kvalificeret os til guldfeltet, som 13. båd.

På finaledagen lavede Marie Maier og jeg en konge bagbordstart, hvor vi startede nede ved pin-end. Vi hev ind i sejlene 15 sekunder før start og gik bagom tre styrbordbåde, fandt et hul og skød båden igennem. Derefter var vi flyvende over feltet og helt frie. Vi endte, som 9. båd i mål.

 Stævnet og de indledende dages træning med den danske 29er gruppe var en super fed start på sæsonen. Vi er nu blevet sporet mere ind på, hvor fokus skal lægges.

 Marie og jeg slutter som 3. bedste pigebesætning og 15 overall, hvilket vi er meget tilfredse med.

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os