Nyt fra Nanna i 29er


29er Eckernförder Eichhörnchen

I weekenden sejlede Marie Maier og jeg det 29. Eckernförder Eichhörnchen i Tyskland. De to dage bød på bygevejr med hård vind. Der var 21 startende både, hvor i blandt vi var de eneste danskere.

På førstedagen blev der gennemført 3 sejladser, men desværre blev den tredje sejlads annulleret om aftenen efter, at vi var kommet i land grundet, at måltagningsbåden drev så meget, at mange ikke kunne gå i mål. Surt show for Marie og jeg krydsede mållinjen 1’er tilsvarende den foregående sejlads.

Forholdene var virkelig tricky at sejle i og stævnet var for os læringsfyldt med endnu mere kapsejladserfaring i hårdt vejr. Desuden fik vi bekræftet, at vi har rykket vores øvre grænse for at kunne sejle hurtigt i blæsevejr, hvilket er mega fedt og en udvikling der er sket mellem Frankrig tilbage i påsken til nu. Dermed har træningstimerne på Aarhus bugten samt de seneste events i Kiel virkelig battet og vi føler os godt forberedt til VM i Aarhus i starten af august.

Marie og jeg slutter stævnet på en 2. plads ud af 21 både. Vi ser frem mod næste event den kommende weekend, hvor vi har træningslejr i Aarhus.

Resultater:

https://www.manage2sail.com/de-DE/event/742e6218-cedf-4431-a18c-2a4876d350a6#!/results?classId=f76f20b4-ae49-4033-895c-2269e30798e3

//Nanna

 

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

Skriv til os