Nyt fra bestyrelsen


Lidt praktisk info fra bestyrelsen vedr. tilmelding og kran

Tilmelding mv.

Efter en fantastisk sommer med ekstraordinært godt sommervejr, er de fleste af os tilbage til hverdagen og det betyder også, at efterårssæsonen i sejlklubben er ved at blive skudt i gang med kap- og skolesejlads, optimisttræning, krabbeklub, Matrossamlinger og meget mere.

Som de fleste nok ved, har vi fået nye systemer til at håndtere tilmelding og betaling til diverse arrangementer og det volder tydeligvis lidt problemer. Det er helt naturligt når det er nye systemer som alle skal lære at kende, og det er da heller ikke nogen hemmelighed at dem der står som arrangører også skal lære at bruge systemerne. Det betyder, at vi ikke nødvendigvis har det hele til at spille inden vi starter op på f.eks. aftenkapsejlads, men her vil vi opfordre jer til at gøre som altid – trop op, spørg en klubkammerat og lad ENDELIG være med at blive væk fordi du ikke lige kan få betaling eller tilmelding til at virke. Vi skal have så mange som muligt på vandet, og ved fælles hjælp skal det nok lykkes – og hvis du ikke kan finde svar andre steder, står bestyrelsen som altid til rådighed og vil hjælpe så godt som vi overhovedet kan. Så tøv ikke med at række ud – vi skal nok løse det ved fælles hjælp!

Der vil i øvrig blive afholdt en klubaften hvor vi gennemgår brugen af de nye systemer – dato udmeldes så snart den er endeligt på plads.

Udfordringer på havnen og brug af kran

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at der fortsat er nogle udfordringer med driften af Marinaen. Mange spørger hvad der sker og hvornår vi kan forventer Søren tilbage – men som sagen ligger lige nu kan vi ikke svare på det og ved kun hvad Marinaen selv har meldt ud, nemlig at Søren desværre er kræftramt og midlertidigt erstattet med Helge Birkwald, som kan træffes på havnekontoret i åbningstiden. Det er vores opfattelse, at personalet gør alt hvad de kan for at få tingene til at fungere og opfordrer til at vi bruger de officielle kanaler (telefon, mail og fysisk fremmøde i havnekontorets åbningstider) når vi skal i dialog med havnens personale. Hvis I har udfordringer som ikke kan løses via kontakt med havnepersonalet er I meget velkomne til at kontakte mig, så skal jeg gøre hvad jeg kan for at hjælpe.

Særligt i forhold til anvendelse af kranen

Vi har konstateret, at flere medlemmer har købt adgang til kranen via Harba-appen, blot for at konstatere at den kode de modtager, ikke fungerer til at åbne for adgang til fjernbetjeningen. Vi har meldt problemet ind men indtil en løsning foreligger, opfordrer vi alle der skal bruge kranen til at købe en kode på havnekontoret – det har vi erfaret virker hver gang. Står I med et akut problem er i velkomne til at kontakte undertegnede.

Vi ser frem til en rigtig god efterårssæson i Horsens Sejlklub – god vind til all!

/Morten

Følg med

Vores partnere

Bliv partner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv til os