Nykredit Sailor of the year 2017
Nykredit, Sailor of the year 2017 går til Horsens til OL aspiranterne Johan Schubert og Christian Winkler.
Bente Jakobsen fra Nykredit overrækker prædikatet samt en kontant præmie for de 2 unges flotte præstationer.
Horsens Sejlklubs ligahold blev nr. 2 og Tina Laulund nummer 3.
De nominerede var
SeaHorsens – Ligaholdet med Jacob Nicolaisen, Jeppe Bregendahl, Mikkel Hougaard og Andres Skjerning
Det er et hold, som udstråler overskud og sejlerglæde i et helt uhørt omfang,
og som på fornemste vis repræsenterer Horsens i Ligaen. De har på relativt kort tid formået at sejle sig op gennem feltet og er nu et tophold, som man i den grad skal regne med.
I Ligaen er de yderst populære på grund af deres smittende humør og positive fremtoning, og de gør vores klub ære rundt i hele landet.
Selv om de lige har vundet deres største sejr, er de dagen efter klar til at undervise andre HSH´ere i J/70-sejlads, og er derfor ikke bare dygtige sejlere, men også rigtig gode klubkammerater, som vil det bedste for J/70-sejladsen og Horsens Sejlklub.
Johan Schubert og Christian Winkler
Disse to energiske ungdomssejlere nomineres til årets Nykredit, Sailor of the year 2017.
De har meget målrettet formået at bevæge sig fra optimisten direkte til Laser 4,7 og Laser radial, og beviste i september at de tilhører Danmarks elite i klassen.
Med en 3. og 4. plads, kun overgået af de to OL rivalinder Anne Marie Rindom og Sofie Slotsgaard, cementerede de, at Horsens Sejlklub nye elitesejlere klar, når de nuværende Horsens til OL piger takker af.
Tine Laulund Rørby
Fordi hun er personificeringen af frivillig arbejdskraft.
Tine har ved det netop overståede OK-jolle DM med 85 besøgende joller styret cateringen til fuldstændig perfektion – blandt andet ved hjælp af et stort hold frivillige, men først og fremmest i kraft af sin enorme arbejdsindsats, der betød at hun var den første der kom og den sidste der gik hjem under hele stævnet.
Det er folk som Tine, der får klubber som Horsens Sejlklub til at hænge sammen, og derfor skal hun indstilles til Nykredit Sailor of the year.
Morten Fjerbæk
For blandt andet hans store arbejde med at arrangere DM for OK joller i HSH.
Han stod for planlægning, økonomi, og for rund på pladsen alle dage for at hoppe ind der, hvor der lige manglede et par hænder. Han var der fra start, ved telt opsætningen og til slut, telt nedtagning. Han har samtidig aflagt et fint regnskab.
Morten er der altid når der bliver kaldt, og alt hvad han rører ved bliver gennemført til et 12 tal. Han er altid smilende og venlig, selv når han er allermest presset.
Peter Bjerremand Jensen
Har skabt en helt ny succes platform i Horsens Sejlklub.
Peter nomineres til årets Nykredit, Sailor of the year 2017 for at have etableret en helt ny platform for såvel etablerede som nye sejlere, unge som gamle i Horsens Sejlklub.
Her kan alle, for relativt få penge, komme ud at lege i de 3 helt nye sportsbåde, J70, som klubben har anskaffet sig med Peter som primus motor. Udgangspunktet var at etablere en fælles aktivitet for klubbens medlemmer, der kunne samle de forskellige afdelinger, fra ungdoms- til seniorsejler og fra sejlerskole til etablerede kapsejler.
Denne aktivitet, bundet med en sponsorrelateret mulighed for stor eksponeringsgrad, er i den grad lykkes, og det er Peter, der med sin imødekommenhed, stærke personlighed og et stort netværk har kørt i egenhændigt i mål med de 3 lækre både.

Afstemningen er sket her på hjemmesiden frem til 20. oktober og vinderne blev afsløret til standernedhaling lørdag den 28. oktober 2017 ved flagmasten.
Nomineringen er sket iblandt klubbens medlemmer.
1000 tak for hjælpen.
Onboard