Mentor ordning

Som noget nyt i Horsens sejlklub, vil vi gerne tilbyde nye medlemmer, muligheden for en hjælpende hånd i forbindelse med alt det nye der opleves, når man begynder og færdes på havnen og køber sin første båd. Hjælpen er en mentor ordning. Ordningen er tænkt som en teoretisk hjælp til det praktiske, der er omkring det at have båd.
Det kunne være gode råd til trim af sejl, bundmaling, mastepleje, brug af mastekran etc. Kort sagt alt hvad der rører sig på en havn.
En gruppe af erfarne sejlere vil stå bag ordningen, så du kan søge gode råd, når de trænger sig på. De gode råd er på ingen måde en garanti for arbejdes udførelse, ej heller et sted man kan hente arbejdskraft, men god og nyttig viden. Skulle der være en ny bådejer, der gerne vil have hjælp til sejltrim på fjorden, klares det nok også.
Men husk, vi har stadig vores ”dagpleje” ved de røde spidshuse, hvor der også er gode råd at hente.
Hvis du gerne vil have kontakt med en mentor, kan du kontakte Jan Riskær på 30328546 eller på mail janriskaer@gmail.com

Har du lyst til at blive mentor for nye sejlere og medlemmer, skal du kontakte Jan, der vil lave en liste over mentorer, så opgaverne fordeles.

;