Lystbådehavnen
Klubberne på havnen
Billedet er taget lige inden det nye klubhus blev indviet.
Horsens Lystbådehavn
Horsens Lystbådehavn er en kommunal havn med ca. 750 vandpladser. En havnefoged varetager den daglige administration.
Havnen rummer en mastekran, en kran med en kapacitet på 10 tons til de kapsejladsbåde, der tages op efter hver sejlads. Et slæbested er tilgængeligt for søsætning fra autotrailer, ligesom der er et slæbested til joller.
Havnen har en mobil enhed for tømning af holdingtanke.
Havnens brugere kan leje slibegrej monteret med støvsuger ved henvendelse til havnefogeden.
Der er mulighed for at tanke diesel, men ikke benzin.
Der er el – mod betaling – og vand på broerne.
Horsens Lystbådehavn er medlem af Frihavnsordningen.
Gæstende sejlere betaler en gæsteafgift pr. døgn. Billet købes i automat ved havnekontoret.
Horsens Lystbådehavn har en hjemmeside: https://horsensmarina.dk hvor man kan finde praktiske oplysninger om f.eks. takster
Klubberne på Lystbådehavne
Der er en række klubber på Horsens Lystbådehavn
- Horsens Bådeklub
- Horsens Sejlklub
- Horsens Motorbåds Klub
- Horsens Lystbådehavns Bådelaug
- Horsens Fiskerihavnsforening
- Horsens Roklub
- Horsens Kajakklub
I Samarbejdsudvalget Horsens Lystbådehavn mødes klubberne og Horsens Kommune og drøfter fælles anliggender. Referater fra samarbejdsmøderne kan findes på Lystbådehavnens hjemmeside.